Aarhus Fremad vs FC Roskilde

Sidste kamp i grundspillet blev i dag afviklet på Rissvangen Stadion i Århus, hvor topholdet Århus Fremad tog i mod på deres hyggelige hjemmebane. Hjemmeholdet måtte naturligvis påtage sig favoritrollen, da de inden kampen toppede rækken, var nået langt i Pokalen og generelt har spillet en god gang fodbold. FC Roskilde skulle rejse sig og forsøge at hente de første point her i foråret. “De lyseblå” skulle tilbage “på sporet” inden de yderst vigtige kampe i nedrykningsspillet går i gang.

Banen var umanérlig knoldet og det gjorde, at bolden hoppede og sprang, når spillerne forsøgte sig med afleveringer langs jorden. Derfor blev der spillet en del med lange bolde, hvilket gav en del tilfældigt spil.

FC Roskilde viste stor fightervilje fra første dommerfløjt, og gutterne kæmpede for hinanden og hjalp hinanden – og de gjorde hvad de kunne for at følge Anders Theils taktiske oplæg.

Det blev ikke en kamp, hvor der blev produceret mange chancer, men FC Roskilde havde en stor mulighed for at afgøre kampen, da Monday sender en afslutning lige forbi stolpen med kort tid tilbage af kampen.

Kampen endte med pointdeling og FC Roskilde kunne rejse retur til Roskilde med oprejst pande og et selvtillids-boost her inden nedrykningsspillet går i gang.

9′ (0-1)

Velspillende Mads Skøtt starter et flot angreb – bolden går ud i højre side, hvor “Mac” sender bolden op til Monday, der laver en fin finte og sætter sin oppasser – han slår et godt indlæg til forreste stolpe, hvor Maarup helt fortrinligt kommer forrest på bolden og header den i kassen. Et virkelig dejligt gennemspillet mål.

49′ (1-1)

Hjemmeholdet bryder igennem i Roskilde felt, hvor de sender en fin afslutning mod mål – Marko Brylov laver en ellers fin redning, men halvklarer den kun – riposten lader hos Gustav Callø, der sender den i netmaskerne.

1 - 1
Fuld Tid

Aarhus Fremad vs FC Roskilde 23042005

Aarhus Fremad vs FC Roskilde 23042005

2 - 0
Fuld Tid