Tarup-Paarup IF vs FC Roskilde

I går aftes spillede FC Roskilde 2. runde i Sydbank Pokalen på udebane mod fynske Tarup-Paarup, der er nedrykkere fra 2. division til Danmarksserien. Hjemmeholdet er kommet skidt fra start i årets turnering og har indtil nu blot fået et enkelt point.

FC Roskilde sad tungt på kampen fra start til slut, hvilket man selvfølgelig også kunne forvente af et hold fra NordicBet Ligaen, der helt naturligt måtte påtage sig favoritrollen. FC Roskilde producerede chancer til flere mål, men det endte med en 0-3 sejr, som på intet tidspunkt var i fare. Det var mere et spørgsmål om sejrens størrelse.

Hjemmeholdet havde dog også nogle ganske kompetente tilbud, som imidlertid alle blev misbrugt.

FC Roskilde havde givet spilletid til Lee Rochester, der netop at blevet indlemmet i truppen – og han viste flere prøver på sin hurtighed og gode blik for spillet.

Vores normale anfører, Nicklas Halse, og Monday Etim så hele kampen fra bænken og fik sig en hviledag, så de har friske ben til på søndag, hvor Næstved venter.

Højdepunkter:

11′ – Flot kombinationsspil – bolden ender hos Younes Bakiz, der afslutter – men desværre lige på keeperen.

12′ – Der opstår igen klumpsil foran TPI’s mål og bolden danser tæt under mål, mellem venner og fjener, og ender hos Finnur Justinussen, der får sidste fod på bolden og kan bringer FC Roskilde foran 0-1.

14′ – En misforståelse i FC Roskilde-forsvaret bringer Marco på skovtur – TPI-angriberen looper bolden over Marco, men Kyle har læst situationen og står klar foran mål til at heade væk.

30′ – TPI slår en lang diagonalbold til modsatte stolpe, hvor TPI-backen er rykket med op – han overrakser Lucas og kommer forrest med et hovedstød – heldigvis er afslutningen ikke skarp nok.

38′ – TPI bryder igennem i vores venstre side – slår et indlæg skråt bagud – bolden ligger perfekt, men “slutproduktet” mangler og det store tilbud bliver tæsket over mål.

Pause

58′ – FC Roskilde angriber i højre side og sender en bold på tværs til Robert, der afslutter med indersiden, men bolden tackles væk.

59′ – Finnur spilles alene med keeperen, der vinder duellen.

62′ – Igen er Finnur på spil – men denne gang får han et skidt træf på bolden, så afslutningen bliver ufarlig.

65′ – Lee sender en smuk aflevering frem til Younes, der ikke svigter og bringer FC Roskilde foran 0-2.

69′ – Flot kombinationsspil i højre side – bolden ender hos Younes, der trækker ind i banen og lægger an til en langskud – han trykker af, men bolden bliver desværre banket langt over mål.

89′ – Kort før lukketid spiller FC Roskilde sig fint igen igennem og helt ind foran feltet – bolden ender hos Dhaflaoui, der sender bolden sikkert i netmaskerne til slutresultatet 0-3.

Det blev en god aften i “det fyn’ske” hos en sympatisk fodboldklub, der – som os selv – har fået en svær start på sæsonen. Vi ønsker dem held og lykke fremover.

Lodtrækningen til 3. runde i Sydbank Pokalen sker den 12. september 2019, kl. 13:00. Det bliver spændende at følge, hvem der venter i næste runde.

0 - 3
Fuld Tid