fcr-jammerbugt fc

FC Roskilde vs Jammerbugt FC 19-11-2022

FC Roskilde vandt kampen 3-0 da jammmerbugt fc  er gået konkurs.

3 - 0
Fuld Tid
fcr-skive

FC Roskilde vs Skive 29-10-2022

FC Roskilde spillede i dag sidste hjemmekamp i år – runde 13 i årets 2. Division. Modstanderen var Skive IK. De to hold delte point i 1-1- kampen for ganske kort tid siden (8. oktober 2022) i en ikke alt for velspillet kamp.

Det var FC Roskilde opsatte på ikke skulle gentage sig. De gik efter alle tre point. Modstanderne ville det dog anderledes.

Det blev en kamp, hvor FC Roskilde egentlig styrede en stor del af spillet, men som endte med at blive ret en begivenhedsrig affære, hvor man kom hele følelsesregistret igennem. FC Roskilde var det bedste hold, men der var både selvmål, opdækningsfejl, straffespark på menuen, så det endte med at blive et unødvendigt spændende drama og først dybt inde i tillægstiden fik FC Roskilde sikret sig det ene point.

22′ (0-1)

Skive bygger op i venstre side og uden særligt pres bliver der slået et indlæg – Oliver Østergaard sniger sig bag sin markering, Emil Staugaard, og kan ubesværet heade bolden i mål, lige ude for kanten af det lille felt, uden chance for Rasmus Wedege i Roskilde-målet.

30′ (1-1)

30′ (1-1): Mads Julø læser et Skive-forsøg på en clearing godt – han opsnapper bolden i venstre side og slår et indlæg, men bliver tacklet – der suser en ballonbold i feltet, Monday går i luften men Nicolai Møller Dohn kommer højest og header i eget mål via trekantssammenføjningen. Faktisk et rigtig flot hovedstød – men altså i eget mål.

36′ (1-2)

Skive sender et indlæg i feltet fra venstre side. Situationen helt ufarlig, men Hermansen, der er ganske alene, forsøger at clearer bolden men rammer den helt skævt, og sender den i stedet i eget net helt ude ved stolpen. Herman var også uheldig med at lave selvmål i kampen i Skive.

45′ (2-2)

FC Roskilde fastholder fint et hård pres – bolden spilles ud til Julø, der sender et flot indlæg til modsatte bagstolpe, hvor Monday stiger fantastisk til vejrs – han nærmest hænger i luften og stanger bolden i mål til velfortjent udligning. Det var stor set sidste aktion i 1. halvleg inden dommer, Emil Martinussen, fløjter til pause.

75′ (2-3)

En lang bold fremRasmus Wedege får ikke ekspederes bolden væk, og situationen bliver farlig – Oliver Schkolnik hiver den eneste modstander, der presser på, i trøjen og dommeren fløjter lidt tøvent for straffespark til gæsterne. Dette omsættes sikkert til mål af Mostafa Maher Maarouf, der finter Wedege til den forkerte side.

96′ (3-3)

FC Roskilde presser hårdt på for en udligning – gutterne fastholder presset og får to hjørnespark i streg. Bolden skifter side, og til sidst ender den hos Julø, der virkelig havde tur i aktionerne i dag – han tager et super fint træk, og sparkes ned i straffesparksfeltet. Spændingen var på kogepunktet, men en iskold Mathias “Mac” Christensen sender bolden sikkert i netmaskerne fra 11 meter-pletten.

Det blev en virkelig spændende afslutning på en kamp, hvor der ud over hele seks mål, var to selvmål, to mål på straffespark og et par rigtig fine “kasser” i åbent spil. Det ene point var absolut fortjent, og det var dejligt, at den fine arbejdsindsats i dag til slut kastede noget af sig. Man må sige, at FC Roskilde sluttede 2022 af på hjemmebane med manér med målfest og høj underholdningsværdi. Der var valuta for pengene for de 557 fremmødte tilskuere.

3 - 3
Fuld Tid
fcr- bk frem

FC Roskilde vs Frem 14-10-2022

FC Roskilde vs Frem 14-10-2022

Der var lagt op til et utrolig spændende opgør mellem sidste sæsons to tophold i 3. Division, da vi fredag aften tørnede sammen i 2. Division. En flot småkold aften i Roskilde Idrætspark var små 750 mødt op for at se opgøret.

Kampen startede med bølgende spil og en ganske glimrende Roskilde-start, indtil udeholdet bragte sig foran. Vi fik fat i spillet igen og arbejdede os tilbage i opgøret frem mod pausen.

To tvungne udskiftninger i pausen gjorde, at vi rokerede lidt og kom ud med samme høje energi til anden halvleg. Jo længere vi kom ind i kampen, desto mere fysisk blev den. Flere gange måtte vi ud i store forsvarsaktioner for at holde føringen helt frem til slutfløjt.

Det holdt hårdt, men vi fik en tiltrængt og fortjent sejr på hjemmebane over Boldklubben Frem, efter flot fight.

Vi spiller allerede på hjemmebane igen på tirsdag d. 18 oktober, klokken 18:00, når Fremad Amager kommer forbi til 3. Runde i Pokalturneringen.

Målene:

8’ Minut
Udeholdet viste sig at være farlige på omstillinger og kort inde i første halvleg kunne de bringe sig foran. En bold fra højresiden går forbi Monty i målet, og inde foran mål kunne Lukas Lindholm ubesværet prikke den i mål til 0-1.

37’ Minut
Mads Julø stiller sig klar til at sparke et indad skruet hjørnespark. Han sender en fremragende bold ind foran mål, hvor Emil Staugaard kommer højest og stanger udligningen i mål. 1-1.

54’ Minut
Kort inde i anden halvleg stod Andreas Maarup klar. Han var rykket frem i angrebet og der gik ikke mange minutter før han kvitterede med en scoring. Frem’s målmand kom for langt ud og Maarup kunne flot heade den over ham og ind i mål til slutresultatet 2-1.

2 - 1
Fuld Tid
fcr-efb

FC Roskilde vs Esbjerg fB 01-10-2022

FC Roskilde vs Esbjerg fB 01-10-2022

Det var råkoldt, gråt og fugtigt i Roskilde Idrætspark, her til eftermiddag, men der “lugtede af fodbold” og der var en særlig stemning af, at der ventede en spændende fodboldkamp. Og det gjorde der så også.

Gæsterne var det mangeårige superligahold, Esbjerg fB, der med en stærk trup helt naturligt aftvang respekt.

Esbjerg sad da også på bolden fra kampens start. De brød ofte FC Roskildes forsøg på opspil – det var som om Roskilde ledte efter løsninger i den opbyggende fase. Gæsterne formåede derimod at holde fast i bolden og sad på spillet med gode kombinationer og folk, der hele tiden løb for hinanden. De fik da også bragt sig foran 0-1 i første halvleg og først i de sidste 10 minutters spil løste det hele lidt mere op, og FC Roskilde kom også frem til et par løse muligheder.

Et par minutter før pausen havde Esbjerg igen bolden i mål, men det blev korrekt annulleret for offside.

2. halvleg fortsatte i samme spor – “ørnene” var kommet mere med i spillet og kampen blev mere lige. Esbjerg så lidt småtrætte ud – og havde måske mentalt allerede vundet kampen. FC Roskilde derimod begyndte at lykkes med opspillet og tilspillede sig flere gode chancer. Ingen af holdene var dog skarpe nok til at score, når tilbuddene kom, så halvlegen endte uden mål.

I det sidste minut af den ordinære spilletid havde FC Roskilde ellers et par rigtig gode tilbud efter et fint angreb – bolden endte hos Ronny Larsen, der tordnede en super afslutning på kassen – bolden havde retning mod trekanten, men keeperen fik den slået til hjørnespark. På dette hjørnespark endte bolden hos Andreas Chabert, der trykkede af – bolden susede lige akkurat forbi den ene opstander. Men som sagt, skarphed og heldet manglede for FC Roskilde.

Målene:

27. minut (0-1)

FC Roskilde kunne ikke få bolden ud af forsvarszone. Bolden lander på kanten af feltet, helt ude i Esbjergs højre side – herfra sendes bolden ind i feltet, hvor Emil Frost Holten ubesværet går i luften og header den i mål.

4. gang var desværre ikke lykkens gang. Fire hjemmekampe i streg har kun kastet et enkelt point af sig. Modsat 1. halvleg mod HIK blev der i dag fightet med næb og klør og alle mand gav, hvad de havde i sig. Så kan man ikke forlange mere. Heldet var ikke med hjemmeholdet til sidst i kampen, for så havde FC Roskilde fået det ene point.

Så i stedet blev det altså en kneben sejr til Esbjerg fB, der kravlede op på 1. pladsen (B.93 fører 3-0 i deres kamp, der dog p.t. ikke er færdig spillet). FC Roskilde er placeret lige under top seks – hvor Skive IK ligger som nummer seks.

Man of the Match: Ronny Larsen

0 - 1
Fuld Tid