hillerød-fcr

Kamp referat

Hillerød Fodbold vs FC Roskilde 05062021

Solen skinnede flot ned på Hillerøds lille hyggelige stadion. Temeraturen viste 26 graders varme og der var derfor lagt drikkepauser ind midtvejs i hver halvleg.

Det var i dag sæsonens sidste kamp, inden gutterne kan gå på en fortjent sommerferie efter en – på mange niveauer – begivenhedsrig sæson. De skal dog lige træne en uges tid endnu.

I forhold til placeringen i tabellen var der ikke noget at spille for. FCR ville ende som nummer syv uanset resultatet. Men som fodboldhold er der også noget, der hedder ære, selvtillid og selvforståelse. Så en sejr var vigtig på mange måder. Og så er sejre bare altid dejlige, for det er det, man spiller for. Det er vigtigt at slutte med en sejr inden ferien. Og mon ikke afslutningsfesten i aften lige bliver en tand sjovere efter sejren i dag.

Hos Hillerød er det vores tidligere trænerduo, Christian Lønstrup og John Bredal, der er ved roret. Tidligere FCR-spillere, Mike Mortensen og Rasmus Tangvig, der i øvrigt måtte udgå med en skade efter 13 minuters spil, var at finde i start 11’eren. Så at sende dem på sommerferie med et nederlag, gør jo heller ikke noget. Hillerød endte dog som nummer fem og spiller dermed 2. division næste år (landets 3. bedste række), hvor FC Roskildes anstrengelser i sæsonen 2020/2021 desværre kun rakte til en plads i næste sæsons 3. division (sammen med Vanløse, Slagelse og Roskilde KFUM fra vores række).

Kampen blev lidt en opdelt affære. Hjemmeholdet sad bedst på 1. halvleg, hvor i mod FCR kom bedst ud til 2. halvleg. Schousboe viste flere prøver på sin farlighed, og blev dobbelt målscorer. Én i hver halvleg. Begge gange udlignede han.

Det blev dog et selvmål i overtiden, der kom til at afgøre kampen. Meget symptomatisk for FC Roskildes sæson slutter den på denne spektakulære måde.

Højdepunkter:

3′: Hurtigt kombinationsspil i højre side – indlæg i feltet, hvor Johannes Houborg kommer først på bolden og dirigerer bolden i mål, forbi en chanceløs Frederik Vang. Chockstart af hjemmeholdet.

8′: Hurtigt comeback til FCR. Fint opspil i højre side – Juul sender et fint indlæg i feltet, hvor Valdemar Schousboe stiger til vejrs, og smukt stanger bolden i kassen helt ude ved stolpen, uden for Hillerød-keeper, Frederik Hansens rækkevidde. 

19′: FCR i hurtig omstilling – lang bold til Magnus, der sender den ind på midten af banen til Monday, der afslutter fladt – afslutningen fanger målmanden på det forkerte ben, men bolden går forbi mål.

27′: Hjørnespark til Hillerød. Anfører og topscorer Witt går umarkeret i luften og header på mål. Et kæmpe tilbud, men han formår at heade forbi mål.

42′: FCR får ikke brudt Hillerøds opspil – det er som om spillet hele tiden suser forbi de lyseblå – Hillerød sender bolden ud til Witt på højrekanten. Han sender bolden i feltet, hvor den ikke bliver ekspederet væk – her dukker Houborg igen op og bliver dobbelt målscorer, da han tæt under mål sætter indersiden på bolden til 2-1.

Pause

54′: FCR fastholder presset og bolden sendes i feltet, hvor et passivt Hillerød-forsvar må se Schousboe sender bolden i mål forbi den fremstormende målmand.

70′: FCR bygger fint op. Neerborg aflutter hårdt langt ude fra – Keeperen må bokse bolden til siden.

74′: Stort Hillerød-tilbud. Bolden bliver dog sendt på tværs i feltet, hvor man nok skulle have valgt en afslutning, så det hele løber ud i sandet.

91′: Hjørnespark – Schousboe er igen på spil og tæt på hattrick – han kommer forrest og prikker til bolden – Keeperen er dog på plads og klarer den.

93′: Kampen får en intens afslutning. FCR presser på, bolden drives fra højre til ventre. Magnus sender bolden hårdt i feltet (måske på mål), hvor hjemmeholdets Patrick Bunk-Andersen er uheldig – han glider ned for at afværger situationen, men i stedet sender han bolden i eget mål.

94′: Hillerøds Tobias Arndal tæmmer bolden med brystet og flugter på mål – flot aktion i kampens døende sekunder – men Frederik Vang er på plads.

Detaljer

Dato Time Liga Sæson Fuld Tid
05/06/2021 15:00 2.division 2020-21 90'

Resultater

Klub1. Halvleg2. HalvlegMålResultat
Hillerød Fodbold202Tabt
FC Roskilde123Vundet

Hillerød Fodbold

FC Roskilde

Philip Rasmussen Midtbane
Casper Neerborg Rasmussen Forsvar
Valdemar Schousboe Centre-Forward 8', 54'
Jakob Skovgaard Central Midfield
Magnus Krogh Hansen Centre-Forward
Monday Bassey Etim Angriber
Daniel Segev Jørgensen Forsvar
Oliver Juul Forsvar
Andreas Chabert Angriber
Ali Haider Shar
Andreas Maarup Midtbane 37'
Victor Guldbrandsen Forsvar/Midtbane
Mehmet Coskun Forsvar
Andreas Hermansen Forsvar/Midtbane
Frederik Vang Larsen Målmand
Mattheo Cliford Centre-Back
2 1
Mål
0
2
Assists
0
0
Gule Kort
0
1
Røde Kort
0
0