skovshoved-fcr
1 - 3
Fuld Tid

Kamp referat

Skovshoved IF vs FC Roskilde 07-09-2016

Runde 2.

Som overskriften antyder, var Skovshoved IF et ret godt hold – og ville ikke “lægge sig ned”, blot fordi de mødte et hold fra 1. division. De var i fysisk fin form og kørte en højt presspil, så længe deres kræfter rakte, for at stresse FC Roskilde. Og det gjorde de forbavsende længe. Først efter Morten Nielsens scoring til 1-2 begyndte hjemmeholdet stille og roligt at tabe pusten. De sidste 10 minutter var de godt møre. Og der kunne Bo Storm lukke og slukke med en smuk scoring.

Sejren blev dog grundlagt allerede efter ca. 30 sekunder. Mark Leth tæsker bolden via overliggeren ind helt oppe i krogen – uden chance for Skovshoveds målmand. Super flot afslutning. Resten af 1. halvleg overtog hjemmeholdet overraskende taktstokken og havde flere muligheder for at score. Både en friløber og lidt senere et super fint hovedstød – men begge tilbud blev misbrugt.

Det udlignende mål kom først i det 39. minut, da kommunikationen går galt mellem Tvede og forsvaret, så ingen får ekspederet bolden væk – Måltyven Simon Bræmer dukker op og prikker bolden i netmaskerne. Og ja, det er “den” Bræmer (AaB, AB, Viborg, Hvidovre, Brønshøj, samt mange U-landskampe).

Skovshoveds tropper styres fra sidelinjen af den yderst engageret træner Michael Jørgensen – og han er såmænd også et kendt ansigt i Roskilde, hvor han tidligere har slået sine folder på FC Roskildes hold som en ægte midtbaneslider. Han har også være i blandt andet Brønshøj og Næstved. Så det er en rutineret lille fighter, der står i spidsen for holdet. Og den hårdtarbejdende stil har han i allerhøjeste grad fået overført til sine spillere.

Intet under, at de fører Danmarksseriens pulje 2 med 15 point for fem kampe – og en målscore på 16-1. Og de er endda oprykkere.

Til sidst var der dog ingen tvivl om kampens udfald og set over 90 minutter, var FC Roskilde som fodboldhold bare den tand bedre.

FC Roskildes startopspilling bestod af flere spillere, der ikke har spillet så meget på det seneste, samt Nicklas Mouritsen, der fik sin første hele kamp for FC Roskilde og gjorde det fint. Indskiftede Andreas Hermansen (U/19) viste også rigtig fine takter i midterforsvaret, hvor han var utrolig stærk i duellerne. Der er virkelig noget at bygge videre på der.

Mark Leth viste – udover sit hurtige mål – det sædvanlige arbejdsraseri, der altid skaber nogle farlige offensive situationer. Bo Storm viste prøver på sin fine teknik, målnæse og gode blik for spillet. Så der er ingen tvivl om, at trænerteamet fik set nogle interessante ting.

FC Roskilde er med 1-3 sejren videre til 3. runde og vi ser med spænding frem til den kommende lodtrækning.

Detaljer

Dato Time Liga Sæson Fuld Tid Tilskuere
07/09/2016 17:30 DBU Pokalen 2016-17 90' 250

Stadion

Skovshoved Idrætspark
Krøyersvej 5A, 2930 Klampenborg, Denmark

Resultater

KlubMålResultat
Skovshoved IF1Tabt
FC Roskilde3Vundet

Skovshoved IF

FC Roskilde

Mål
0
0
Assists
0
0
Gule Kort
0
0
Røde Kort
0
0

Past Meetings

DatoHjemmeResultaterUdeTime

Dommer