Skovshoved IF

Skovshoved IF er en af de gamle kendte klubber i Dansk Fodbold og indtil 1929 spilede Skovserne faktisk under SBU, men kom så ind under KBU. Klubben har haft fine resultater med kun 49 sæsoner i divisionerne, og allerede i SBU-tiden (1927) spillede man som provinsmester om danmarksmesterskabet men tabte 5-1 til B 93 med 3.500 tilskuere i Københavns Idrætspark. I 1951/52 kom klubben i 1.division og allerede året efter sluttede man som nr. 2 – og fik sølvmedaljer – vinder var KB.

Klubben er stiftet 9. juni 1909 –på en tid hvor hovedstaden syntes at ligge langt væk (9 km), men det var jo som bekendt ”skovserkonerne”, der solgte fisk til københavnerne på Gammel Strand. I Skovhoved var der dengang indregistreret 125 kuttere (!) og der var eget bådbyggeri, Neptunværftet, der også byggede gode havkapsejlere af meget høj kvalitet (til bl.a. Paul Elvstrøm).

Efter krigen ønskede man igen at vende tilbage til det fine selskab men det endte med den såkaldte ”Salamander-sag”. De to landsholdsspillere fra B 93, Arne Sørensen og Kaj Hansen, blev tilbudt hver kr.5.000,- under bordet, men det blev opdaget og DBU erklærede straks dem begge for professionelle. De ”flygtede” til Frankrig – uden den store succes. Arne Sørensen blev dog senere landstræner (1957-61) og hermed bla. med sølv til følge ved OL i 1960 i Rom.

Efter sæsonen 1950/51 blev forventningerne endelig indfriet – på ærlig vis – og det blev til ikke færre end ti sæsoner i den bedste række og med hjemmekampe i Københavns Idrætspark. Tre hjemmekampe hver week-end gjorde at banen mange gange mere lignede en grusbane på Malta end en nationalarena.

I 1990’erne kom otte kampe mod RB efter de første møder i 1964, og det er i dag den første kamp i divisionsregi FCR og Skovshoved imellem.

Leagues
2.division, DBU Pokalen
Sæsoner
2016-17, 2020-21
Hjemme