FC Svendborg

FC Svendborg

Football Club Svendborg (forkortet F.C. Svendborg, FCS) var en professionelle eliteoverbygning af Svendborg forenede Boldklubber i årene 2008 – 2017.

F.C. Svendborg var som sin forgænger hjemmehørende i den vestlige del af Svendborg på Fyn og omfattede et divisionshold på 1. herre senior niveau, et U/21-hold, et ynglingehold (U/19) samt et juniorerhold (U/17). Det sydfynske mandskab afviklede alle deres hjemmebanekampe på Høje Bøge Stadion, der har en samlet stadionkapacitet på godt 7.000 tilskuere.

F.C. Svendborg blev etableret som den professionelle eliteoverbygning af Svendborg forenede Boldklubber (S.f.B.) og trådte officielt i kraft den 1. juli 2008 med sportslig virkning fra og med starten på 2008/09-sæsonen. Svendborg fB’s resterende fodboldhold på seniorplan samt på ungdomsplan er fortsat organiseret under moderklubben (stiftet den 2. april 1901) og optræder således under dennes klubnavn samt sort/hvid-farvede spilledragt i de lavererangerende rækker og turneringer. Svendborgenserne er medlem af det lokale fodboldforbund Fyns Boldspil-Union (FBU) og derigennem organiseret under Dansk Boldspil-Union (DBU).

Leagues
DBU Pokalen
Sæsoner
2011-12
Hjemme