KFUM Roskilde vs FC Roskilde

FC Roskilde sejrede sikkert med 0-5 og tog pokalen og Roskilde mesterskabet med hjem til Rådmandshaven. Fra start til slut var der ingen tvivl om udfaldet, og de to FC Roskilde-målmænd, der fik en halvleg hver, havde ikke en travl dag på kontoret.

Første scoring kom allerede efter et par minutters spil. Arman Taranis sender en behersket inderside i kassen efter et fint indlæg fra højre side. Inden der var spillet 10 minutter øgede Marc Winkel efter fint gennembrud i højre side. 10 minutter senere havde Engqvist en afslutning på overliggeren.

Et kvarters tid inde i 2. halvleg misbrugte Marcus Kristensen et straffespark, men han gjorde skaden god igen kort tid efter, da han bragte FC Roskilde på 0-3. Minuttet efter var prøvespiller Jonas Damkjær på spil – og så stod det 0-4.

Kampens sidste scoring kom et par minutter før slutfløjt. Arman sender et hjørnespark i feltet, hvor FC Roskildes anden prøvespiller, Villads Mølgaard, header bolden i nettet til slutresultatet 0-5.

Hyggelig stemning på stadion, dejligt vejr, FCR scorer fem mål og tager Roskilde mesterskabet – så alt i alt en rigtig god mandag aften på Lillevang.

0 - 5
Fuld Tid

KFUM Roskilde vs FC Roskilde

Ordinær kamp endte 0-0

Straffesparkskonkurrence endte med 4-3 til Roskilde KFUM.

4 - 3
Fuld Tid
kfum-fcr

KFUM Roskilde vs FC Roskilde 09-10-2021

KFUM Roskilde vs FC Roskilde 09-10-2021

Dagens topkamp i 3. Division var lokalderbyet mellem Roskilde KFUM og FC Roskidle. Slaget blev udkæmpet på Lillevang Idrætscenter i “den anden ende af byen”.

Der blev “gået til vaflerne” fra kampens start og man kunne hurtigt se, at hjemmeholdet var ude på at spille med stor fysik, og så i øvrigt primært leve på lange bolde og hurtige omstillinger.

FC Roskilde spillede en flot første halvleg, hvor de styrede begivenhederne med tålmodig boldomgang, hvor de byggede fint op til flere gode tilbud. Først i det 33. minut kom scoringen fra Valdemar Schouboe. Spillet drives frem på fornemt vis – bolden ender i midten af banen foran feltet – Valdemar viser, hvor han vil have bolden – bolden stikkes frem til ham, hvor han vrister sig fri og sikkert sender den i netmaskerne. Flot mål og FCR har bragt sig fortjent foran.

Inden da var dommeren kommet i centrum ved en noget kontroversiel situation. FCR sendte en lang bold frem, hvor KFUM-keeper, Marc Lyster suser frem og bokser til bolden. Monday er også gået efter bolden og han væltes omkuld. Dommer Niclas Gomes dømmer straffespark. Monday tager det selv, men i hans tilløb sætter han farten ned (en video viser dog, at han hele tiden er i fremdrift på vej frem mod bolden, og stopper altså dermed ikke op). Monday scorer, men Gomes vælger at annullere målet, med begrundelsen, at Monday stoppede op i sit tilløb – og så lige give Monday et gult kort i stedet. Den kendelse var der vist mange, der ikke lige kunne finde hoved eller hale i.

FC Roskilde kommer helt forvandlet ud til 2. halvleg. Og det var desværre ikke til det bedre. Hjemmeholdet styrer de første 20-25 minutter, hvor FC Roskilde er helt ved siden af sig selv. KFUM udligner på en forsvarsfejl, hvor der ikke bliver kommunikeret ordenligt. Emre Selvi kommer imellem og får sendt bolden i mål. Der var her spillet 55. minutter.

Slutningen af kampen blev igen kontrolleret af FC Roskilde, der efter et par udskiftninger fandt rytmen igen – selvom hjemmeholdet nu også havde et par gode tilbud. Ingen af holdene viste dog den fornødne skarphed og kampen endte 1-1 – ganske som seneste opgør (1. maj 2021) på samme bane.

1086 tilskuere så til. Der var en fin stemning på stadion, og både bane, tilskuere og vejret bidrog til en god fodboldoplevelse. Men stadionrekorden blev altså ikke slået denne gang.

FC Roskilde har nu spillet 11 af de 22 kampe i grundspillet og ligger suverænt på førstepladsen med 29 point – med hele 10 point ned til netop KFUM. Lige i hælene på KFUM, begge med 17 point, ligger BK Frem og Dalum IF.

Netop Dalum IF står klar i Roskilde Idrætspark på lørdag kl. 14:00.

1 - 1
Fuld Tid
kfum-fcr

KFUM Roskilde vs FC Roskilde 01052021

KFUM Roskilde vs FC Roskilde 01052021

Der var lagt op til et brag af et lokalderby i dag, hvor FC Roskilde gæstede 2. divisionsholdet i “den anden ende af byen”, KFUM, Roskilde.

Vejret var dejligt at spille fodbold i, og man kunne mærke spændingen og intensiteten i luften på anlægget. Det var en kamp ingen af holdene ville tabe. Og sådan endte det såmænd også.

Man kunne mærke, at byens “lillebror-hold” ville vise, hvad de kunne, og de havde gjort noget ud af rammerne med bannere og flag på stolene. Og så er det jo bare dejligt med folk på lægterne – også selv om det var hjemmeholdets fans, der fyldte op rundt om banen.

Der var tempo og tænding på fra kampens start. Man kunne mærke, at KFUM ville give alt for at få revanche fra efterårets 1-0 nederlag i Roskilde Idrætspark.

Det slog gnister i nærkampene, og der blev fightet så det var en fryd – og det var fra begge holds side. Ingen på banen slog op i banen og flere gange var spillerne oppe og diskutere efter dommeren dømte frispark. Man fik dog hver gang skilt spillerne ad, så det ikke gik over gevind – så spillet kunne fortsætte.

Kampen bød på tilbud i begge ender. FC Roskildes spil hang i perioder ikke helt godt sammen, som man kunne ønske sig, og flere spillere så ud til ikke helt at kunne finde den rigtige rytme i deres spil. FC Roskilde forsøgte sig med to dobbeltudskiftninger, uden det dog gjord den helt store forskel, og det endte med at blive en fysisk kamp, hvor hjemmeholdet faktisk var tættest på at tage alle tre point til sidst, da de satte et stort pres ind og jagtede sejrsmålet.

FC Roskildes defensiv formåede dog at forsvare sig og holde stand.

Så det hele endte med, at “kampen om Roskilde” ikke fandt en vinder i denne omgang.

FC Roskilde har nu fem kampe tilbage i sæsonen, og det trækker unægteligt op til at blive en gyserafslutning.

FC Roskilde skal blandet andet møde de tre andre hold, der aktuelt ligger på pladserne 7 – 10, der giver en placering i næste års 2. division. Så på papiret kan det bliver nogle tætte kampe.

Højdepunkter:

7′: Philip Rasmussen sender bolden diagonalt til Andreas Maarup, som var ved at gentage kunsten fra den omvendte kamp, hvor han bankede kampens eneste mål i kassen – halvflugteren susede dog denne gang lige over mål.

11′: KFUM’s hurtige Dino Karjasevic kommer imellem en for kort tilbagelægning, men kommer ud i en spids vinkel og sender bolden i sidenettet.

12′: Luka Dumic i flot sammenspil med Dino, der halvflugter over mål.

23′: Frank Assinkis har bolden i nettet bag Frederik Vang – til stor glæde for tilskuerne på Lillevang – men det annulleres korrekt for offside.

34′: Lang diagonalbold sendes fra Skov Hansen – Elvang sender bolden ind foran mål, hvor Monday afslutter tæt på mål, men tackles i skudøjeblikket og bolden springer lige forbi mål.

46′: 1. halvlegs sidste aktion. FC Roskilde i gennembrud fra venstre side – bolden går på tværs ind for mål – hele to spillere får ikke ram på bolden og chancen glider ud i sandet.

Pause

70′: Elvang har bolden i højre kant – han smider en flot diagonalbold til modsatte stolpe, hvor Skov Hansen header den foran mål – her står Monday klar og skubber bolden i mål til FCR-føring.

77′: KFUM bryder igennem i højre side – bolden kommer i feltet, hvor Mehmet ser ud til at blive screenet – det bringer Luka Dumic i en god afslutningsposition – han sparker den i netmaskerne til udligning, uden chance for Vang.

85′: Hjemmeholdet sætter kraftigt pres ind. Dumic afslutter – men lige forbi mål.

86′: KFUM igen farlige – FCR afviser nærmest på målstregen.

88′: KFUM igen på spil med et nærgående forsøg – Frederik Vang klarer med en fodparade.

90′: FC Roskilde er tæt på at blive farlige – indskiftede Magnus Krogh Hansen sender et fint indlæg ind foran mål – Skov Hansen mister desværre et skridt og får ikke afsluttet.

1 - 1
Fuld Tid