KFUM Roskilde 1

KFUM Roskilde

KFUM Roskilde

KFUM’s Boldklub, Roskilde – eller KUMFERNE som det hedder i denne ende af byen – er velkommen i 2. division, og det er første gang at de to Roskildeklubber mødes i dette regi.

Roskilde KFUM er stiftet 14. maj 1929. Klubben havde i mange år problemer med træningsplads med kun to timer til rådighed om ugen i Roskilde Idrætspark. Man kom herefter til at træne i hhv. Folkeparken og Den gamle Dyrskueplads – begge steder med omklædning i det fri – det havde RB 1906 jo også prøvet.

I 1958 rykker man på Hedegårdenes Skole med omklædning på skolen og endelig i 1960 havde kommunen bygget et lille klubhus med omklædningsrum og her holdt man så til i mange år. Samme år opstod det fine medlemsblad ”Finten”, som i 60 år har haft Kurt Skjoldby som redaktør, og i mange år også som trykker – en person som vi også har haft megen glæde af i RB 1906. I mine ungdomsår var der mange gode kampe i samme række med KFUM – jeg havde John Sørensens far, Freddy, som træner, mens Kurt stod for gutterne i KFUM – det har vi snakket meget om siden, ikke mindst til Kurt’s 80-årsdag sidste år i januar.

Sådan kan vi også have det med KFUM, og vi har også været dommere sammen ved vor klubbers mange indestævner.

KFUM fyldte 50 år i 1979 og rykkede samtidig til det gode anlæg på Lillevang – et anlæg deres altid aktive Byggefond, frem til i dag, fortsat med egne midler har formået at forbedre. Det kan vi kun tage hatten af for.

KFUM har i flere perioder været i Danmarksserien, bl.a. i 1992, hvor de var sammen med vort 2. hold, der klarede sig pænt, selv om 1.holdet rykkede ned året efter!

Vi har i øvrigt kun mødt KFUM tre gange i pokalturneringen med to sejre og et nederlag til RB til følge.

Leagues
2.division, 3.Division, Træningskampe
Seasons
2005-06, 2020-21, 2021-22
Hjemme