fcr-vsk aarhus

FC Roskilde vs VSK Århus 11-06-2022

FC Roskilde sejrede med overbevisende 5-0 og det blev en følelsesladet og begivenhedsrig sidste kamp i sæsonen.

FC Roskilde spillede i dag sidste kamp i sæsonen 2021/2022. Oprykningen var jo sikret for nogle uger siden, men man må sige, at “Ørnene” viste alle, “hvor skabet skulle stå” – og de viste, at det var det rigtige hold, der vandt 3. Division.

Gæsterne fra VSK Århus, der sluttede på en tredjeplads, fik en lektion i, hvordan men affektivt udnytter de chancer, der opstår i kampen. De fik et reelt “et rap over nallerne”, og de havde ikke meget at byde ind med i dag. De havde heller ikke så meget at spille for. Måske var det derfor, de ikke virkerede lige så oplagte, som da de slog FC Roskilde 2-0 på deres eget græs den 30. april.

FC Roskilde var klart det bedste hold i dag, og det blev både en begivenhedsrig dag – men også en følelsesladet dag.

Valdemar Schousboe blev inden kampen hyldet som 3. Divisions topscorer – og det slog han så lige fast med syvtommersøm ved at lave et hattrick. Den næstmest scorende i 3. Division er Monday Etim. Han scorede – selvfølgelig, fristes man næsten til at sige – to mål. Så de to målfarlige skarprettere sluttede med henholdsvis 28 mål på Valdemars målkonto og 22 mål på Mondays. Det er ret imponerende, og de har tilsammen lavet 50 mål ud af FC Roskildes i alt 93 mål i sæsonen. Det er vist tal, der taler for sig selv.

Inden kampen blev det annonceret, at vores trofaste keeper, Frederik Vang Larsen, lægger støvlerne på hylden, efter mere end 10 år i klubben. I mod- og medgang har Vang altid vist sig som en sympatisk, rolig og yderst kompetent målmand. Og så er det jo heller ikke helt tosset, at Vang slutter karrieren af med et “clean sheet”. Tak for de mange gode år i FC Roskilde, og held og lykke fremover.

FC Roskilde sagde også farvel til Ali Haider Shah, Nicklas Schmidt, Conrad Kromann og Nicklas Rasmussen.

Kampen blev lidt en magtdemonstration, og det blev, som nævnt, til fem dejlige mål, som du kan læse mere om her.

1. minut

FC Roskilde kaster indkast i højre side (det var nok i virkeligheden gæsternes indkast, men omvendt blev Benjamin Riisgaard så snydt for et frispark i situationen) – “Niller” laver et fint “overlap” suser afsted og sender bolden fladt ind foran mål til Nicklas Schmidt, der viser stort overblik, da han drejer rundt og sender den videre til Valdemar Schousboe, der starten målfesten ved at placere bolden smukt hele ude ved modsatte stolpe. 1-0 til FC Roskilde – og en kold spand vand i hovedet til gæsterne.

32. minut

Valdemar øger til 2-0. Bolden spilles dybt ned til lynhurtige Benjamin Riisgaard – det unge talent sender bolden ind fra højre side, og indlægget ligger helt perfekt for fødderne af Valdemar, der bare altid er på pletten, når det gælder. Han kan sikkert sende bolden i det tomme mål.

61. minut

Valdemar fuldender sit hattrick og bringer “Ørnene” foran 3-0. FC Roskilde bryder igennem i højre side og kommer tæt ned mod baglinjen – bolden spilles skråt tilbage til Benjamin Riisgaard, der afslutter på kassen – målmanden halvklarer dog skuddet men bolden springer ind foran mål, hvor Valdemar har læst situationen, så han står klar til at sætte bolden i netmaskerne.

77. minut

Valdemar bliver sendt afsted med en dyb aflevering, og han kommer i en ret gunstig situation – han ser dog, at Monday er i en endnu bedre afslutningsposition, så han spiller bolden uselvisk videre til Monday i helt fri position – Monday er dog ved at miste bolden, da han taber et skridt – han får kontrol over den igen og dribler på tværs forbi forsvarsspiller og keeper, og sparker bolden i mål.

88. minut

FC Roskilde trykker på og forsøger en afslutning – bolden bliver ikke afvist af gæsterne – Monday opsnapper bolden og løfter bolden vidunderligt i mål helt ude ved den ene stolpe.

Sommerferie og 2. Division

Efter den flotte indsats kunne spillerne fejre sejren og oprykningen på torvet i Roskilde Idrætspark – og det kunne de sammen med en masse loyale supportere. Der blev indtaget en kold øl eller to, der blev skrevet autografer og alt hvad der ellers hører sig til.

5 - 0
Fuld Tid
fc roskilde- dalum if

FC Roskilde vs Dalum IF 29-05-2022

FC Roskilde vs Dalum IF 29-05-2022

Som bekendt sikrede FC Roskilde sig oprykningen til 2. Division i forrige runde – altså hele tre runder før turneringen slutter. Nu var det så spændende at se, om det ville påvirke dagens indsats, når oprykningsspillets bundprop, Dalum IF, kom på besøg

På den ene side kunne FC Roskilde nu spille frit, men på den anden side kunne holdet måske savne motivation, nu hvor årets målsætning var indfriet.

Da kampen blev fløjtet i gang, var det tydeligt, at FC Roskildes spillere ikke manglede motivation. De ville spille fodbold og de var opsatte på at slutte godt af.

Tempoet var ikke halsbrækkende højt , men FC Roskilde kontrollerede spillet fint det meste af tiden Gæsterne havde sporadiske løse chancer, der aldrig satte Fredrik Vang i Roskilde-målet på alvorlige prøver. De leverede også et par individuelle gode præstationer. Men som hold – og spiller for spiller – var FC Roskilde klart det bedste mandskab i dag.

Derfor var det fuldt fortjent, at “Ørnene” kunne tage en sikker 3-0 sejr og dermed fastholde førstepladsen med fire point ned til Frem. Frem sejrede sikkert hjemme med 6-2 over IF Lyseng – dermed følger Frem med FC Roskilde op i 2. Division. VSK Århus vandt også (4-2) over Næsby, men kan nu ikke længere nå Frem på 2. pladsen.

1-0 31. minut

FC Roskilde sender en bold i feltet. Gæsternes midtstopper, Mikkel Kjær Andersen, header tilbage til keeper, Mathias Würtz, der dog er kommet for langt frem – bolden sejler over den fremstormende målvogter og fortsætter mod det tomme mål. Valdemar Schousboe jagter bolden for at sikre sig, at den går i mål. Bolden når lige over stregen, inden Valdemar når frem til den. 1-0 til FC Roskilde på et selvmål

2-0 59. minut

FC Roskilde sig foran 2-0. Bolden sendes i feltet fra højre side – Valdemar Schousboe går i nærkamp, han kan ikke få afsluttet og bliver blokeret. Bolden springer over til Benjamin Lund, er gået helt med frem til kanten af det lille felt, hvorfra han kan banker bolden i netmaskerne ved nærmeste stolpe.

3-0 82. minut

Indskiftede Monday har bolden i venstre side – han søger ind i banen – afslutter hårdt – Valdemar stormer mod bolden og retter den af – bolden suser over målmanden og i mål. Valdemar har haft flere giftige forsøge i løbet af kampen, og kunne bringer FC Roskilde p 3-0 med sin – imponerende – 25. sæsonscoring.

Flot gestus fra Dalum IF

Som det ses på billedet øverst i denne nyhed udviste gæsterne fra Dalum IF en meget flot og respektfuld gestus, da deres anfører, Frederik Humlegaard, overrakte blomster til FC Roskilde-ditto, Andreas Hermansen som en lykønskning med vores oprykning.

FC Roskilde takker mange gange og sætter stor pris på opmærksomheden. Samtidig ønsker vi Dalum IF, der har været igennem en turbulent tid, held og lykke fremover.

Sæsonens sidste udekamp spilles på lørdag (4. juni 2022, kl. 14:00), når turen går til Næsby Boldklub på Fyn.

3 - 0
Fuld Tid
fcr- bk frem

FC Roskilde vs Frem 12-05-2022

Der var dømt vaskeægte topopgør i Roskilde Idrætspark, da nummer et og nummer to, FC Roskilde og BK Frem, tørnede sammen her til aften.

Mere end 900 tilskuere var på plads på lægterne, og det dannede rammen om aftenens fodboldkamp. Vejret var dejligt og det summede af aktivitet og god stemning på “torvet”, hvor der var godt gang i pølserne og drikkevarer.

Op til kampen var BK Frem inde i en stime af fine resultater – og havde vundet deres første fire kampe i oprykningsspillet. FC Roskilde har haft et par kampe, hvor der var lidt knas i maskineriet. Derfor var forskellen mellem de to tophold skrumpet til et sølle point inden aftenens nervepirrende “seks pointskamp”. En virkelig vigtig kamp for begge hold. Vinderen ville snuppe 1. pladsen, inden de sidste fem kampe.

FCR sad på spillet fra kampens start – det var tydeligt, at “Ørnene” havde set frem til opgøret. De var tændte og virkede spillelystne. Der blev dog ikke scoret inden pausen, men FC Roskilde styrede slagets gang – godt hjulpet på vej af god støtte fra lægterne – og gæsterne levede på sporadiske omstillinger, der dog aldrig blev farlige.

Efter pausen ændrede billedet sig desværre en del, da gæsterne fra Valby kom stærkt ud efter pause-théen. Det første kvarter bød på et mål og et skud på trekantssammenføjningen fra gæsterne side. Herefter åbnede kampen op og blev lidt mere indianerfodbold.

Gæsterne var mest effektive foran mål og øgede da også føringen til 0-2 med et kvarter tilbage af den ordinære spilletid. De var såmænd tæt på et mål mere i overtiden. Det var som om FC Roskilde ikke kunne rive sig afgørende fri og blive farlige. Det mentale overskud til at komme tilbage i kampen manglede også i dag.

På den positive side skal nævnes, at unge Benjamin T. Riisgaard kom ind i 2. halvleg og viste særdeles gode takter. Ham kommer vi til at se mere til.
49 minutter

Frem sender et hjørnespark i feltet ved forreste stolpe – gæsternes Frederik Vestergaard Kristensen kommer først på bolden og snitter den netmaskerne til 0-1.
75 minutter

Frispark sendes i dybden fra midt på FC Roskildes banehalvdel – Emil Schou Jørgensen får lov at slippe fri og kan sparke bolden i mål alene med en chanceløs Frederik Vang.

Efter en ellers god start på kampen endte det altså skidt for FC Roskilde, der måtte overdrage 1. pladsen i 3. Division til BK Frem – en plads FC Roskilde ellers har siddet tungt på siden turneringens allerførste kamp.

0 - 2
Fuld Tid
fcr-ifyseng

FC Roskilde vs IF Lyseng 23-04-2022

FC Roskilde vs IF Lyseng 23-04-2022

I dag spillede FC Roskilde årets første turneringskamp på stadion i Roskilde Idrætspark – og den anden kamp i 3. Divisions oprykningsspil.
Dagens gæster var IF Lyseng, der i sidste weekend lagde fra land i oprykningsspillet med et spinkelt 1-2 nederlag hjemme mod FC Roskildes nærmeste rivaler, BK Frem.

Inden kampen fik Mikkel Nøhr Christensen blomster af sportschef, Anders Theil. Nøhr har rundet 100 kampe for FC Roskilde.

Det blev en kamp, hvor der var et par gode tilbud i begge ender, men hvor tit skarpheden manglede. Ikke desto mindre scorede FC Roskilde igen fire mål, og i de situationer manglende skarpheden absolut ikke.

Ud over fire fine mål formåede FC Roskilde også at “holde nullet”, hvilket er vigtigt for selvtilliden. Både for holdet som helhed men i særdeles for en ung målmand som Christoffer Monty, der igen i dag stod en solid kamp i FC Roskilde-målet.

Tempoet i kampen var rimeligt igennem hele kampen, uden dog at være eksplosivt. Gæsterne var lidt bedre forberedt end da de blev nedlagt 7-1 på kunstgræsbanen i Roskilde, men det var altså ikke noget til at få point med hjem fra domkirkebyen.

Alt i alt blev det en fin forestilling, uden de helt store sindsoprivende begivenheder, hvor FC Roskilde med sikker hånd kørte en solid og fortjent sejr i hus. FC Roskilde viste, at de var det bedste hold og dominerede i alle facetter af dette pragtfulde spil.

Mål referat.

21. minut

FCR presser spillet op i højre side af banen – Mikkel Nøhr kommer frem til et godt tilbud, med hans afslutning bliver blokeret – FCR fastholder bolden og i anden omgang ender den hos Valdemar Schousboe, der afslutter fladt forbi målmanden og kan bringer FC Roskilde foran med 1-0.

51. minut

Mikkel Nøhr går til baglinjen – hansender et indlæg i feltet, der går fordi Valdemar ved den forreste stolpe – Maarup dukker op i næste geled, og med en kontrolleret yderside, fra kanten af det lille felt, sender han bolden i mål til 2-0 uden chance for gæsterne målmand, Magnus Wang Schaldemose.

62. minut

Valdemar Montell sender et flot langt indkast i feltet fra højre side – Monday forsøger at tæmme bolden – den springer fra ham, men Valdemar Schousboe opfatter hurtigt situationen, snupper bolden og prikker den i mål tæt under mål.

95. minut

Nicklas Schmidt får bolden på egen banehalvdel og sender en vidunderlig præcis lang bold frem til Monday, der suser en halv banelængde med et par forfølgere i hælene. Monday er dog for hurtig og boldsikker, så han kommer alene med den fremstormende målmand – Monday udplacerer ham sikkert og slutter en god dag af i Roskilde Idrætspark.

Rækken er ved at knække over på midten

BK Frem, der vandt deres kamp 4-1, efter at have været bagud efter fire minutter, og FC Roskilde trak yderligere fra de øvrige hold. VSK Århus spiller i morgen – og med en sejr er rækken mere eller mindre knækket midt over.

FC Roskildes næste opgave er netop mod VSK Århus – kampen spilles i Århus på lørdag, den 30. april 2022, kl. 13:30.

4 - 0
Fuld Tid