frema-fcr

Fremad Amager vs FC Roskilde 28-06-2020

Fremad Amager vs FC Roskilde 28-06-2020

FC Roskilde skulle igen dag levere en toppræstation for at hente point. Det er altid svært at spille i Sundby Idrætspark, og i dag var ingen undtagelse.

Hjemmeholdet lagde pres på fra start, og fik da også en scoring efter kun seks minutters spil. FCR fik spillet sig fint ind i kampen, og havde også flere gode muligheder for at bringer sig på tavlen.

I dag manglede skarpheden dog i de afgørende situationer. Czajkowski måtte udgå med en skade allerede efter godt en halv times spil, hvilket ikke gjorde tingene nemmere.

Efter pausen bølgede spillet lidt frem og tilbage, men efterhånden lagde FCR tryk på, og man sad med følelsen af, at det udlignende mål kunne komme hvert øjeblik.

Efter 72 minutters spil slukkede Munksgaard dog håbet med sin anden om kampens sidste scoring. Kampen var egentlig ret lige, men i dag var Fremad Amager – særligt Munksgaard – bare mere skarp.

Det strammer til for FCR, men der er stadig seks kampe og mange point at spille om endnu. Meget kan endnu ske, og uanset hvad skal der kæmpes til sidste fløjt i sidste kamp. Så det er frem med brystkassen og så i gang med forberedelserne til næste kamp, som allerede er onsdag på hjemmebane mod Vendsyssel FF.

Højdepunkter:

6′ – Hjemmeholdet bringer sig foran. Bolden spilles i højre side ned i dybden bag Oliver JuulPierre Larsen sender bolden faldt ind foran mål, hvor Munksgaard dukker op og sender bolden i mål.

34′ – Munksgaard skyder på kanten af feltet, men Vang følger bolden forbi stolpen.

40′ – Indlæg fra højre – Olive Juul er gået med frem – han kommer først på bolden, med får ikke et perfekt træf på bolden, der får et lidt sjovt opspring, lige før han kommer frem til bolden. En ellers fin chance, og bolden smutter da også tæt forbi stolpen.

48′ – Frispark til FCR på kanten af feltet – FCR appelerer for straffespark, men dommeren er sikker i sin sag. Mileta tordner et direkte frispark uden om muren – Dannevang i Fremad-målet må ud i fuld længde med en superredning og giver hjørnespark.

Pause

50′ – Fint FCR-opspil, “AB” med fin aflevering til Dhaflaoui, der kommer fri til højre fo rmålet – hans afslutning drejer dog forbi modsatte stolpe.

52′ – Fremad tæt på en scoring – farligt indlæg fra højre, men afslutningen fejler, selvom afleveringen lå perfekt.

57′ – Hurtig omstilling af hjemmeholdet. – Markus Bay banker på mål, men bolden smutter lige forbi trekantssammenføjningen.

61′ – Mouritsen er gået med frem – han afslutter langt ude fra, og fanger Dannevang i Fremad-målet på det forkerte ben, men bolden går desværre forbi mål.

69′ – Fin omstilling af FCR – bolden ender hos “AB” lige på målet ved kanten af feltet – han afslutter med venstre ben og igen må Dannevang ud i fuld længde.

72′ – Lukas Engel spiller Munksggard fri i dybden på kanten af offside. Her svigter han ikke og han bringer hjemmeholdet foran 2-0.

91′ – Pierre Larsen sender bolden i nettet til 3-0, men målet annulleres korrekt for offside.

2 - 0
Fuld Tid

Fremad Amager vs FC Roskilde

Igen i dag måtte FC Roskilde indkassere et smalt étmåls-nederlag, og for at det ikke skal være løgn scorede Fremad Amager sejrsmålet, der blev sat ind i slutningen af kampen, på et indlæg af Thor Lange.

Man bliver træt af at gentage sig selv, men for pokker, hvor har FC Roskilde ikke heldet med sig for tiden. FC Roskilde leverede igen en godkendt kamp, hvor den planlagte taktik blev fulgt.

De to hold skiftedes til at have bolden i længere perioder, hvor bolden blev kørt rundt i egne rækker. FCR stod defensivt og accepterede når Fremad Amager havde bolden. Hjemmeholdet så mere ud til at miste tålmodigheden, når de ikke kunne få fat i bolden.

Langt inde i 2. halvleg lignede det endelig tre point, efter en klog indsats, men alligevel måtte FC Roskilde tage tomhændede hjem fra Amager.

Højdepunkter:

10′ – FCR med flot hjørnsparkskombination – bolden ender hos Souhaib Dhaflaoui, der tæsker en hård inderside helt op i trekantssammenføjningen, men Fremad Amager-keeper, Nicklas Dannevang, er helt oppe i krogen og bokser til hjørnespark.

21′ – Frispark fra Mouritsen – Anton Pedersen er gået med op og header ind foran mål – Dannevang og Cavnic får ikke afstemt og kludrer bolden i mål til FCR-føring. Der er tvivl om, hvem der skal noteres som målscorer – dommeren vurderer det er selvmål af Cavnic.

24′ – Omstilling til Fremad – bolden smutter under Dawda og giver Fremad-angriberen en mulighed i fri posittion – Vang er redningsmand med en superredning.

Pause

48′ – Direkte frispark til FCR lige uden for feltet – Lee Rochester banker over mål.

56′ – Smson Iyede bliver spillet fri i dybden alene med Vang – Vang trækker det længstre strå med fantomredning.

65′ – Nemanja Cavnic erobrer bolden på midten af forsøger langt udefra, men forbi mål.

66′ – Aflevering skråt tilbage til Robert Daugaard Larsen, der afslutter fra kanten af feltet – men desværre lige forbi målet.

67′ – Fremad Amager sender en lang bold frem, der overrasker FCR-forsvaret – Markus Bay snupper bolden og lopper over Vang, og resolut banker bolden i kassen til 1-1.

70′ – Sven Blummel  banker på mål – Vang bokser væk.

86′ – Thor Lange bliver matchvinder for hjemmeholdet. Han får bolden helt ude ved sidelinjen og slår en hårdt indlæg – bolden sejler i mål helt oppe i modsatte trekant – et skud der helt overrumplede Frederik Vang, der ellers havde stået en flot kamp. Faktisk var formentlig alle i Sundby Idrætspark overrasket over den bolds vej i netmaskerne.

89′ – FCR presser på for udligningen – en nedfaldsbold lander hos Souhaib, der afslutter tæt på stolpen, men tackles i skudøjeblikket.

2 - 1
Fuld Tid
frema-fcr

Fremad Amager vs FC Roskilde 29-10-2017

Fremad Amager vs FC Roskilde 29-10-2017

Det var et iskoldt og blæsende Sundby Idrætspark der i dag dannede rammen om denne vigtige kamp i midten af tabellen. Hvilket hold skulle holde fast i midten?, og hvilket hold skulle kigge lidt nedad og holde øje med om Skive og Brabrand fik point? (det gjorde de ikke i dag).

Det blev ikke den mest velspillede kamp i fodboldspillets historie, med et utal af lækre tekniske detaljer, men begge hold “gik til stålet” under vanskelige forhold. De første 45 minutter, hvor kampens enlige scoring blev sat ind kort ført pausefløjtet, bød ikke på mange chancer. I 2. halvleg skete der lidt mere, uden det dog blev et festfyrværkeri af chancer.

FC Roskilde kom under pres i 2. halvleg, hvor Fremad Amagers taktik med lange bolde og hårdt pres, var til at få øje på. Hjemmeholdet tilspillede sig dog ikke de helt store åbne muligheder, for “De lyseblå” stod godt defensivt og gutterne med Ørnen på brystkassen sled og slæbte for at forsvare føringen. Faktisk var FC Roskilde tættere på 0-2 end Fremad Amager var på udligningen.

Den kraftige vind gjorde det heller ikke muligt at praktisere den smukke og polerede form for fodbold. F.eks. kunne bolden ikke ligge stille, når Fremad Amager skulle sparke hjørnespark – og spillertunnellen, der blev trukket frem inden spillerne gik til pause-théen, blev også blæst skæv. Så det var svære forhold i dag.

Højdepunkter:

13′ – Daniel Stenderup header på mål efter klumpspil – Vallon Ljuti hopper over bolden, for at fiksere målmanden, men Nicklas Dannevang var på plads og klarede situationen med en god redning.

40′ – Fremad Amagers Martin Jensen banker et langskud mod mål – Schram må give hjørnespark.

43′ – Lindberg sender et fladt skud mod mål fra lang afstand – Thygesen har læst situationen og placeret sig netop dér, hvor bolden lander. Han prikker bolden i netmaskerne til Roskilde føring for næsen af en chanceløs Dannevang i Fremad Amager-målet.

PAUSE

50′ – FC Roskilde får en omstilling – Robert kommer frem til afslutning, hvor han får vendt sig og drejer bolden rundt, men lige forbi modsatte stolpe.

56′ – Thygesen rykker og spiller på tværs. Bolden springer ud, men kommer for hurtigt og tæt på Lindberg, der fra en ellers god position ikke når at reagere hurtigt nok, så afslutning går forbi mål.

65′ – Fremad Amager spiller sig fint igennem, men sidste aflevering mangler skarphed og Schram kommer ud og rydder op.

80′ – Flot gennemspil af FC Roskilde – Robert afslutter men rammer Thygesen, der nærmest redder for Fremad Amager – bolden går til målspark.

84′ – Fremad Amager-anfører, Mike Mortensen, clearer ikke bolden godt nok – Indskiftede Andreas Lissau samlet bolden op og afslutter fladt – Dannevang må ud i fuld længde og give hjørnespark.

93 – Lissau igen på spil: Han får en friløber over en halv banelængde – I skudøjeblikket bliver han dog tacklet og chancen løber ud i sandet.

Kort efter lød det befriende sidste dommerfløjt – tre dejlige point var i hus.

Roskildes vikinger var i dag både kloge og vedholdende, og de kæmpede sig frem i regn, kulde og strid vind for til sidst at kunne udråbes til sejrherrer. Man sad og klaprede tænder, men da de tre point var en kendsgerning fik man alligevel varmen – det får man nemlig når man vinder.

Det var en super vigtig sejr – holdet har ikke tabt under cheftræner Rasmus Monnerup, i denne sæson, og gutterne viser i dag stor vilje til at arbejde for hinanden, alle supporterne og klubben.

Det er et dejligt fundament at rejse til Nykøbing med, hvor næste opgaver venter. Nykøbing FC spillede i dag 0-0 mod Esbjerg fB, og det er et ganske fornuftigt resultat. Esbjerg ligger nemlig nu nummer fire og har en stærk trup og et flot setup. Esbjerg fB kommer i øvrigt på besøg i Roskilde Idrætspark i runden efter – så der er nok af spændende fodbold at se frem til.

0 - 1
Fuld Tid

Fremad Amager vs FC Roskilde

1 - 3
Fuld Tid