Kamp referat
B93 – FC Roskilde 06-02-2005
FC Roskildes 2. divisionshold spillede søndag i Club Danmark Hallen mod B93 fra Viasat Sport Divisionen. FC Roskilde spillede i hele første halvleg det bedste i år. Holdet havde godt tempo på i spillet, og det skabte nogle muligheder for nogle afslutninger. Den største mulighed tilfaldt Jesper Nielsen, som burde havde udnyttet denne chance bedre. I pausen skiftede træner John Tune 2 spillere ud, og med 2 friske spillere samt med justeringer på holdet, betød at holdet ikke ramte samme niveau som i første halvleg.
B93 kunne bringe sig foran efter ca. 20 min. spil af anden halvleg. Dette mål bevirkede at FC Roskilde gik i stå. B93 kunne bringe sig foran med 2-0 inden FC Roskilde endnu fik en stor mulighed for at reducerer ved Anders Jørgensen, men han misbrugte den gode chance. På det efterfølgende kontra angreb scorede B93 til slutresultatet 3-0.
Det var FC Roskildes tredje kamp, og endnu har holdet en sejr tilgode. Holdet er ved at spille et nyt system ind, og det tager åbenbart lidt længere tid end man havde håbet på. Holdet skal spille samme flotte spil igennem en hel kamp, som holdet spillede mod B93 i første halvleg i dag.