næstved-fcr

Kamp referat

Næstved vs FC Roskilde 05042021

Nogle kampe er forudsigelige, nærmest kedelige og man kender hele forløbet, inden kampen er færdigspillet. Lad mig sige det med det samme – dette var IKKE sådan en kamp!

Kampen, der blev spillet på det pragtfulde græstæppe i Næstved, indeholdt stort set alt, hvad hjertet kan begære. Spændingen var på kogepunktet i lange perioder (nogle gange var det endda lige i overkanten og absolut ikke for sarte sjæle).

Kampen blev stoppet i godt 14 minutter pga. snevejr, FCR fik underkendt et mål efter 12 minutters spil, hvor dommeren så Monday lave frispark på Næstved-keeper, Nicklas Dannevang, FCR var foran to gange på mål af Magnus Krogh Hansen, men blev begge gange indhentet.

Monday bliver matchvinder få minutter før kampens ordinære spilletid løb ud, så det undertippede FCR-mandskab fortjent kunne tage alle tre point med hjem.

Det var en fodboldoplevelse af de bedre – man var hele følelsesregistret igennem og så fik det hele en lykkelig afslutning for FC Roskilde. Det bliver ikke meget bedre.

Det var blæsende og iskoldt (og en periode med voldsom sne), så det var svære vilkår at spille bold under. Men FCR viste fine takter, spillede klogt og med en stor vilje. Der var også det ekstra krydderi, at Næstved havde flere tidligere FC Roskilde-spillere i startopstillingen; Nicklas Dannevang, Mileta Rajovic, Abdoulie “AB” Njai og Lucas Rejnhold Steen.

Så alt i alt en mandfolkeindsats af FC Roskilde, der endte med – fortjent – at slå favoritterne med 2-3 på den svære udebane, der så tit har voldt os kvaler.

Højdepunkter:

8′: Hjemmeholdet er farlige fra start – gennembrud i højre side – hårdt indlæg bliver rettet af af Hermansen – Vang må bokse til hjørnespark.

12′: Dannevang er for længe om at sparke ud – Monday presser og tackler ham, hvorefter han sender bolden i det tomme mål. Dommeren vinker dog afværgende og dømmer frispark. Var den samme situation sket med en markspiller, må det være tvivlsomt, om der var blevet fløjtet.

33′: Elvang sender en rigtg fin diagonal aflevering afsted fra midterlinjen i højre side. Magnus Krogh Hansen, blot 19 år i et par uger endnu, tager bolden sikkert til sig, vender og tager et træk ind i banen, hvorfra han fra kanten af feltet klapper til bolden – han fanger Dannevang på det forkerte ben, og bolden suser smukt ind helt ude ved stolpen. 0-1 til FC Roskilde.

39′: “AB” sender indlæg i feltet, hvor Mileta header til bolden – Vang har dog kontrol over situationen med en sikker redning.

45′: Oliver Juul sender et langt indkast i feltet – Hermansen er gået med frem og han header den videre ind i feltet tæt på mål – Dannevang hiver dog en refleksredning frem og afværger en farlig situation.

46′: Næstved er farlige med et farligt indlæg fra venstre side – Vang “værfer” dog bolden væk med en fik aktion.

PAUSE

47′: FCR i hurtig omstilling – Monday afslutter fladt – Dannevang må igen vise sine kvaliteter med en flot redning.

50′: Næstved udligner. Vang får ikke ekspederet bolden langt nok frem – bolden ender i højre side – bolden sendes hårdt i feltet tæt på mål – her dukker Christoffer Thrane op og sender bolden i mål.

57′ – 71′: kampen er afbrudt pga. snevejr. Det var umuligt at se bolden og alle linjerne på banen (der dog blev fejet fri i løbet af kampafbrydelsen).

73′: Kampen var lige genoptaget, da FC Roskilde bringer sig foran igen. Bolden kommer fra højre side ind i feltet – Monday er på spil med en form for et liggende saksespark, da ikke helt lykkes, men bolden hopper over på stolpen og springer ud igen – her har Magnus Krogh Hansen læst situationen og suser frem til en bold, der “bare” skal sparkes i netmaskerne – og det gør han så!

85′: Ahmed Hassan afslutter farligt – Vang må ud i fuld længde og give hjørnespark med en fin redning.

86′: Næstved sender et hjørnespark ind i feltet – bolden rammer trekantssammenføjningen og flyver til målspark. Det så dog ud til, at Vang havde styr på den.

91′: Næstveds anfører, Jesper Christiansen, går med frem på et hjørnespark – han løber umarkeret frem til bolden og halvflugter bolden i kassen helt oppe under overliggeren. 2-2 og spændingen er i den grad tilbage i kampen.

103′: FC Roskilde ville inden kampen nok have været tilfredse med at få det ene point med hjem fra Næstved – men i dag udstrålede spillerne vilje og tro på tingene, så der var ikke noget med at “pakke sig”. I stedet er det Monday, der bliver matchvinder – bolden er i venstre side, og FC Roskilde presser på – bolden kommer tilbage til Dannevang – igen har vi duellen mellem ham og Monday.

Denne gang glider Monday ned i bolden og, som et rigtigt energimål, nærmest tackler han bolden fordi Dannevang. Tiden står stille – i det der føles som en evighed – imens bolden helt uimodståeligt triller i mål helt ude ved modsatte stolpe. 2-3 og FC Roskilde jubler.

Dommeren har lagt fire minutter til, og da stadion-uret viser 108 minutter, lyder endelig kampens sidste – og meget befriende – dommerfløjt. Da Gutterne jubler og siger tak for kampen til hjemmeholdet, kan man såmænd dårligt se, at det har sneet.

I næste kamp må FC Roskilde igen betegnes som “underdogs”. Fredag kommer nemlig det ubestridte tophold, Nykøbing FC, på besøg i Roskilde Idrætspark. Om den kan afvikles på græs er endnu uvist.

Detaljer

Dato Time Liga Sæson Fuld Tid
05/04/2021 13:00 2.division 2020-21 108'

Stadion

Næstved Stadion
Rolighedsvej 25, 4700 Næstved, Denmark

Resultater

Klub1. Halvleg2. HalvlegMålResultat
Næstved boldklub022Tabt
FC Roskilde123Vundet

Næstved boldklub

2 1

FC Roskilde

Philip Rasmussen Midtbane
Casper Neerborg Rasmussen Forsvar
Magnus Krogh Hansen Centre-Forward 33', 73'
Sebastian Elvang Right Winger
Monday Bassey Etim Angriber 103'
Jannik Skov Hansen Angriber
Daniel Segev Jørgensen Forsvar
Oliver Juul Forsvar
Henrik Ravensbeck 17 Midtbane
Andreas Maarup Midtbane
Victor Guldbrandsen Forsvar/Midtbane
Mehmet Coskun Forsvar 84'
Andreas Hermansen Forsvar/Midtbane
Frederik Vang Larsen Målmand
3 1
Mål
2
3
Assists
0
0
Gule Kort
1
1
Røde Kort
0
0

Past Meetings

DatoHjemmeResultaterUdeTime

Dommer