Nederlag mod Hobro

Kamp referat

Lørdag eftermiddag skulle vi forsøge at sikre os sæsonens første point i NordicBet Ligaen, da Hobro IK gæstede Roskilde Idrætspark.

Efter nederlag i de første tre runder var vi sultne efter point – men sådan blev det desværre ikke denne lørdag.

Allerede efter tre minutters spil blafrede nettet bag Marco Brylov, da gæsternes Oliver Klitten afsluttede og bragte Hobro tidligt foran. Værst tænkelige start – og så var der kun én vej frem.

Vi fik rystet chokket af os og arbejdede os stille og roligt ind i kampen i løbet af første halvleg, dog uden at blive helt farlige foran Hobro-målet. Vi måtte derfor gå til pause bagud med 0-1.

Lidt som i første halvleg skulle der ikke gå mange minutter, før vi igen kunne hente bolden ud af eget mål. Gæsterne var farlige på en dødbold og kunne efter et hjørnespark score til 0-2 – og så var der desværre lang vej, i en kamp hvor vi aldrig rigtig blev farlige i gæsternes felt.

Hobro kunne have gjort det endnu sværere for os, da Vesterbæk med ti minutter igen nedlagde en Hobro-spiller og dommeren herefter pegede på pletten.
Heldigvis for os, diskede vores sikre sidste skanse, Marco Brylov, op med en flot dobbeltredning, der afholdt gæsterne fra at score igen.

Vi taber derfor lørdagens hjemmekamp med 0-2 til Hobro IK.

Detaljer

Dato Time Liga Sæson Fuld Tid Tilskuere
10/08/2024 14:00 1.Division 2024-25 95' 753

Stadion

Roskilde idrætspark
4000 Roskilde, Denmark

Resultater

Klub1. Halvleg2. HalvlegMålResultat
FC Roskilde000Tabt
Hobro IK112Vundet