fcr-bsv

FC Roskilde vs BSV 03-03-2013

FC Roskilde vs BSV 03-03-2013

1 - 3
Fuld Tid
fcr-fch

FC Roskilde vs FC Helsingør 15-02-2020

FC Roskilde vs FC Helsingør 15-02-2020

FC Roskilde skulle bygge videre på sidste weekends gode testkamp i Sverige, hvor der blev vist fine takter, og hvor gutterne hentede en sejr med hjem. I dag stod de over for 2. divisions suveræne tophold (gruppe 1), FC Helsingør, der ligger i toppen med 11 point ned til nærmeste forfølger.

FC Helsingør har stadig fuldtids-setup, til trods for sidste års nedrykning, og planlægger hurtig tilbagevenden til NordicBet Ligaen. Deres stærke trup har flere tidligere FC Roskilde-kendinge, vores tidligere anfører Nikolaj Hansen, Jeppe Kjær og assistenttræner, Mikkel Thygesen.

Nederlaget blev på 1-4, og FC Roskilde leverede da også en gang “blandede bolcher”. Stillingen var 1-1 ved pausen. Ved 1-0 målet stod Nicolas Mortensen helt umarkeret ved bagstolpen efter et hjørnepark, og han kunne let heade i mål. Udligningen kom efter ca. en halv times spil – Nicklas Mouritsen sparkede et hårdt fladt frispark ind forea mål, der blev rettet af – det lignede et selvmål – men frisparket fejlede i hvert fald ikke noget.

Kort inde i 2. halvleg sendes et perfekt indlæg ind i feltet, hvor Sebastian Czajkowski stiger til vejrs og header i helt fri position. Desværre gik bolden over mål. Var afslutningen lidt skarpere her, kunne det have blevet en anden kamp, for FC Roskilde havde spillet ganske pænt op til pausen.

Men allerede fem minutter efter pausen gik det galt. Chris Cortez bringer gæsterne foran. 20 minutter senere scorer Anders Holst på straffespark, som Vang ellers var tæt på at afværge.

Scoringen til 1-4 kom efter gæsternes Carl Lange spiller bolden på tværs i feltet – bolden rettes af, og fanger Kyle på det forkerte ben – han når kun lige at snitte bolden, inden han falder til jorden og en fri Teddy Bergqvist kan lukke kampen.

FC Roskildes spillere og trænerstab var naturligt nok skuffede – holdet manglede lidt energi, og gæsterne fik målene for let efter personlige fejl og passivt forsvarsspil, mere end efter velspillede angreb.

Der der var nu også gode ting at tage med fra kampen i dag, som Junge kan bruge fremadrettet – men når det så er sagt, så var sejren til FC Helsingør helt i orden.

En lille sjov ting skete, da FC Helsingør kluderede i deres udskiftning, så de på et tidspunkt spillede med 12 mand på banen. Men det blev dog relativt hurtigt bragt i orden igen.

Næste testkamp er på udebane mod Fremad Amager. Kampen afvikles lørdag, den 22. februar 2020, kl. 14:45, og er sidste test inden det igen går løs i NordicBet Ligaen. Første kamp bliver en gyser, når gutterne skal på udebane mod Vendsyssel FF, lørdag den 1. marts 2020, kl. 15:00.

1 - 4
Fuld Tid
fcr-b93

FC Roskilde vs B93 22-01-2020

FC Roskilde vs B93 22-01-2020

FC Roskilde spillede årets første testkamp her til aften, da B93 fra 2. division lagde vejen forbi Roskilde Idrætsparks kunstgræs.
Det blev en ganske udmærket kamp, hvor gutterne fik nogle meter i benene. Tempoet var fint, årstiden taget i betragtning. FC Roskilde havde bolden mest og tilspilede sig flest chancer. I 2. halvleg, hvor der blev skiftet en del ud, gav det naturligt nok lidt “uro i rækkerne”, hvilket gav plads til nogle tilbud til gæsterne.I det 67. minut bankede kaptajn Halse bolden i kassen med et pragtfuld langskud fra distancen med venstre-poten. Hvilken perle! Glæden var da også stor hos Halse selv og holdkammeraterne.

Stillingen holdt dog kun frem til den 81. minut, hvor FCR-forsvaret ikke fik vundet de nødvendige nærkampe og ekspederet bolden ud af forsvarszonen. I stedet kommer en B93-spiller fri – han banker bolden på stolpen og derefter sætter han riposten i kassen til slutresultatet 1-1.

Start-11’er:

Marco  Priis, Kyle McLagan, Andreas Hermansen, Oliver Juul, Abdoulie Njai, Nicklas Mouritsen, Philip Rejnhold, Nicklas Halse (anfører), Souheib Dhaflaoui, Younes Bakiz, Sebastian Czajkowski.
Bænk:
Sebastian Blynov, Anton Pedersen, Lucas Steen, Casper Grening, Monday Etim, Oliver Basse (prøvespiller), Oskar Høybye (prøvespiller).
Næste test bliver på tirsdag, når turen går til Farum, hvor FC Norsjælland venter. Kampen spilles kl. 13.00.
1 - 1
Fuld Tid
fcr-vejle

FC Roskilde vs Vejle 23-11-2019

FC Roskilde vs Vejle 23-11-2019

Årets sidste kamp i NordicBet Ligaen for FC Roskilde blev spillet i dag mod topholdet Vejle Boldklub. Kampen blev præcis så svær som det på forhånd så ud til at skulle blive.

Gæsterne kom ud med højt pres og satte et højt tempo fra starten og producerede flere gode chancer. Der var aldrig rigtig spænding om kampens resultat, da Vejle satte sig hårdt på kampen. Først i 2. halvleg overtog FC Roskilde i flere perioder spilet, dog uden at blive afgørende farlige.

Vejle Boldklub var det bedste hold i dag og gæsternes sejr var fuld fortjent.

FC Roskilde ville gerne gå på vinterpause med en god præstation – gør man det, virker pausen ikke helt så lang. Gutterne gjorde hvad de kunne, men mødte bare overmagten. Vejle Boldklub spillede som et tophold, og man kan sagtens se de rødblusede som en seriøs bejler til en plads i superligaen i næste sæson.

Højdepunkter:

3′ – Juhani Ojala heade flot på mål efter hjørnespark – Vang henter den helt ude ved stolpen.

9′ – Vejles Ylber Ramadani tordner bolden på stolpen, hvorefter den springer i spil igen.

16′- Diego Montiel bringer Vejle foran efter et øjebliks uopmærksomhed i FCR-forsvaret. VB laver en smart kombination og bolden ender hos Montiel der afslutter fladt forbi Vang.

19′ – Mucolli øger føringen for Vejle direkte på frispark. Bolden sendes i en stor bue ind over – Vang ser ud til at være desorienteret og bolden sejler i mål på et ellers ufarligt frispark.

23′ – Finnbogason kommer alene igennem med Vang, der dog stærkt vinder duellen.

31′ – Dawda jagter hurtige Mucolli på kanten, rammer hans ben og de falder begge til jorden. Dommer Jonas Hansen peger på 11 meter-pletten. Monttiel sætter den sikkert i mål til 0-3,

Pause

68′ – FCR holder fint fast i bolden. Halse send dyb stikning frem til Younes – han afventer lidt med afslutningen, så vinklen bliver lidt for spids. Afslutningen er lige på målmand, Indy Groothuizen, der redder for gæsterne.

81′ – Finnbogason snyder FCR-forsvaret med en hurtig finte – han afslutter fra tæt hold, men Vang redder flot.

89′ – I sidste minut af den ordinære spilletid kan Finnbogason sætte panden på en tværbold og lukke kampen til 0-4.

2 minutters tillægstid

0 - 4
Fuld Tid