fcr-hvidovre

FC Roskilde vs Hvidovre 10-11-2019

FC Roskilde vs Hvidovre 10-11-2019

Næstsidste kamp i efteråret stod i dag mod Hvidovre – en direkte modstander i bundstriden. Så det var en kamp, hvor FC Roskilde gerne skulle have point.

De første ni minutter viste dog, hvor det bar hen i dag. FC Roskilde misbrugte et straffespark og så scorede gæsterne til 0-1 på den første løse chance de fik.

Det er nok symptomatisk for en bundhold – det er op ad bakke. Og de passager i kampen, hvor man bør bringe sig i front, får man ikke slået til, når chancerne byder sig.

Da Philip Rejnhold Olsen så får et rødt kort et par minutter inde i 2. halvleg, bliver det rigtig svært.

I dag var det igen manglende skarphed i felterne, der afgjorde kampen. FC Roskildes vilje til at fighte og løbe for hinanden var i orden – men bolden skal også sparkes ind, når mulighederne er der.

Det blev de ikke i dag. Nu venter en umanérlig svær kamp mod Vejle i efterårets sidste kamp, der spilles i Roskilde Idrætspark, lørdag den 23. november 2019, kl. 15:00.

Højdepunkter:

3′ – Younes tilkæmper sig et straffespark. Lindberg skal eksekvere, men sender bolden forbi mål.

7′ – Lang bold til Jessen – tværs til Younes, der afslutter i gunstig position – afslutningen mangler dog power og præcision og sidder lige i handskerne på Hvidovre-keeper, Victor Anker.

9′ – Hjørnespark til HIF – bolden dropper ned i feltet, hvor Morten Nielsen dukker op og gør det onde ved sin gamle klub. Hvidovre er foran 0-1.

19′ – Mouritsen sætter fart op langs venstre side – slår et tidligt indlæg til modsatte, der ligger perfekt – Lindberg er med fremme og når bolden, men får slet ikke afsluttet, da han glider ind i bolden.

39′ – Younes driver op i venstre side over en halv banelængde, med bolden klistrende på foden – han sender bolden på tværs ind foran mål, hvor Lindberg er fri foran mål, men han får ikke træf på bolden. Igen en stor mulighed for at udligne, hvilket havde været fortjent.

Pause

48′ – Hjørnespark til HIF – der bliver headet på mål – Philip Rejnhold redder bolden på stregen – dommeren dommer hånd på bolden og sender Philip tidligt i bad – og dømmer straffespark.

49′ – Agger misbruger straffesparket – Vang piller bolden helt ude ved stolpen og holder FC Roskilde inde i kampen.

52′ – Skud fra kanten af feltet af Stefan Nygaard – Vang bokser til hjørnespark.

69′ – Agger og Aaberg sætter spillet op for HIF – bolden løftes ind i feltet – Vang går frem i bolden, men den bliver loppet over ham – ved modsatte stolpe står Morten Nielsen klar og stanger bolden i mål til 0-2 via en FCR-spiller der header bolden op i nettaget.

83′ – Friløber til HIF’s Andreas Milner – han forsøger at lopper bolden over den fremstormende Vang, men han lopper den også over målet.

3 minutters tillægstid.

94′ – Morten Nielsen er ved at lave hattrick efter en dyb stikning – Vang stormer dog ud og blokerer.

0 - 2
Fuld Tid
fcr-næstved

FC Roskilde vs Næstved 27-10-2019

FC Roskilde vs Næstved 27-10-2019

Når man skal vurdere kampen som helhed, må man sige, at der i dag var klasseforskel på FC Roskilde og de grønblusede gæster fra Næstved i dagens bundgyser.

Klasseforskel er et stort ord, men i dag var det faktisk tilfældet. Næstved kom aldrig i gang, og de havde vel reelt et tilbud i hver halvleg, men uden at kunne udbyttet dem.

FC Roskilde havde derimod stort set alt i dag. De kontrollerede kampen fra start til slut, var på bolden det meste af tiden, producerede flere store chancer – sparkede fire af dem i kassen og formåede at holde “clean sheet”.

Spillerne leverede en disciplineret indsats – både dem, der startede inde og dem, der kom ind fra bænken.

Junges taktik “sad lige i skabet” og spillerne fulgte den til punkt og prikke.

Det var en af den slags kampe, hvor det hele bare lykkedes.

Vil nogen finde noget negativt at sige om “Ørnene” i dag, så skal man godt nok lede længe. Og det bliver ikke herfra, for skal sandheden frem, er det svært at holde armene nede.

I dag var det nemlig bare super flot – hele vejen rundt – og det var en fornøjelse at følge og fuld fortjent, at gutterne endelig tik “hul på bylden”.

Højdepunkter:

7′ – Jessen får bolden i feltet efter en dødbold – han tager et træk og kommer i skudposition, men venter for længe med at trykke af og bliver derfor tacklet.

21′ – Næstved sender et indlæg ind foran FCR-målet – Ibrahim Laar kommer højest, men header forbi i fri position.

30′ – Flot langskud af Lee Rochester – Mikkel Bruhn klarer flot ned ved stolpen.

32′ – Igen er Jessen på spil – først med aflevering ind i feltet til Younes, hvorefter han får bolden tilbage og afslutter fint. Bruhn må give hjørnespark.

33′ – På dette hjørnesparket afsluttes der på mål – riposten ender hos Younes Bakiz, der banker den i netmaskerne til 1-0.

42′ – Jessen på tværs til Younes, der ikke ser Lindberg i fri position – Younes afslutter fint, men Bruhn skubber bolden til hjørnespark. Bruhn havde generelt en travl dag i dag.

43′ – Basse sender bolden på stolpen.

Pause

53′ – Daniel Segev Jørgensen vinder nærkamp – sender velspillende Jessen afsted – han sætter fart og spiller på tværs til Yones der afslutter med inderside, dog ikke med helt nok fart. Bruhn må dog igen give hjørnespark.

58′ – Lee Rochester sender frispark ved spids vinkel i venstre side på stolpen.

59 – Philip Rejnhold sender fint indlæg ind i feltet fra højre side – Kyle McLagan stiger til vejrs og på smukkeste vis stanger han FC Roskilde foran med 2-0.

65′ – Næstveds  Mark Kongstedt header efter hjørnespark – Vang er på plads på stregen.

72′ – Første boldberøring af indskiftede Lucas Rejnhold Steen – han sender et sten hårdt indlæg ind ved modsatte stolpe, hvor Lindberg dukker op og sætter indsiden på til 3-0.

79′- Daniel glider i egen forsvarszone – bolden ender hos Munksgaard, der afslutter – men igen afværger Vang situationen.

84′ – Bolden sendes ud til Mouritsen i venstre side – han sender et indlæg ind på forreste stolpe – Lindbger snupper bolden, drejer rundt og sender bolden i mål ved modsatte stolpe. Et ægte “angribermål” og 4-0 til stor glæde for de fleste af de 830 fremmødte supportere.

4 minutters tillægstid.

4 - 0
Fuld Tid

FC Roskilde vs Viborg

Et køligt Roskilde Idrætspark lagde græs til dagens kamp mellem FC Roskilde og Viborg. En kamp der gerne skulle være begyndelsen til hjemmeholdets opstigning gennem tabellen og væk fra sidstepladsen.

Det blev dog i stedet en chockstart fra gæsternes side – og efter 13 minutters spil var stillingen 0-2. Og så blev det svært for FC Roskilde, der kæmpede sig ind i kampen efter de to scoringer og langsomt overtog spillet. Der blev dog ikke produceret de helt store chancer.

2. halvleg fortsatte som første slap. FC Roskilde havde bolden mest og kontrollerede faktisk store dele af kampen. Men ingen af holdene kom egentlig frem til specielt farlige situationer. Så kampen endte – efter chockstarten – som en chancefattig og lidt kedelig affære.

Højdepunkter:

4′ – I en nærkamp i feltet, går Kyle – efter dommerens mening – for hårdt til den og begår straffespark – Christian Sivebæk bringer gæsterne sikkert foran fra 11 meter-pletten.

13′ – Daniel Segev Jørgensen forsøger sig med en tilbagelægning – han har dog ikke set, at Alassana Jatta er lusket ind bag ham – Jatta snupper bolden og kommer alene med Frederik Vang. Jatta sender bolden i netmaskerne bag Vang via stolpen.

28′ – Dhaflaoui prikker bolden i dybden til Monday i det lille felt, der dog tackles i afslutningsøjeblikket.

Pause

48′ – Kyle header efter et hjørnespark, men Viborg-keeper, Ellery Balcombe, klarer uden problemer.

88′ – Vang sparker lige ud i fødderne på Jakob Bonde, der afslutter, men Vang gør skaden god iden med en flot redning.

89′ – Vang forsøger med en dribling, der bliver for lang, og han mod ned og tackle, for at afværge situationen.

91′ – Younes igennem, men vinklen bliver for spids og afslutningen skubbes til hjørnespark.

92′ – Dhaflaoui slår bolden ind i feltet – Kyle for den prikket videre til Daniel Segev Jørgensen, der kommer i en god position, men sender bolden over mål.

0 - 2
Fuld Tid
fcr-rfc

FC Roskilde vs Randers FC 26-09-2019

FC Roskilde vs Randers FC 26-09-2019

Det var en småkoldt Roskilde Idrætspark, der dannede rammen om pokalkampen her til aften mellem FC Roskilde og superligamandskabet, Randers FC, der helt naturligt var favoritter.

Som kampen skred frem viste FC Roskilde imidlertid, at de sagtens kunne spille med, I lange perioder, specielt i 2. halvleg, var hjemmeholdet mest på bolden og spillede bolden klogt rundt. Randers FC mest var farlige på hurtige omstillinger og på dødbolde.

Men det var desværre nok for gæsterne i aften, der trak det længste strå og vandt 1-2 med en scoring i overtiden. 3. runde blev derfor endestationen for FC Roskilde i årets Sydbank Pokalturnering.

Det er symptomatisk for et hold, som FC Roskilde, der for tiden ikke udpræget har de små marginaler på deres side. Man spiller i mange perioder en rigtig fin kamp, men brænder et straffespark, og må så indkassere en scoring imod sig i overtiden – og det på et tidspunkt, hvor holdet egentlig har meget godt fat i tingene.

Omvendt må man sige, at Randers FC kendte deres besøgelsestid, og de gjorde lige nøjagtigt hvad der skulle til, for at gå videre til 4. runde.

Som Roskildemand kan man ikke skjule, at man sidder lidt med en tom fornemmelse – for overraskelsen lurede og sejren var inden for rækkevidde. Pokaleventyret var snublende tæt på at fortsætte, men glippede til sidst.

Nu skal al fokus lægges i kampen for at kravle op i tabellen i NordiBet Ligaen – og næste store opgaven i den forbindelse er allerede på søndag, når turen går til Sundby Idrætspark, hvor Fremad Amager venter.

Højdepunkter:

4′ – Kyle og Kasper Høgh slår hovederne sammen og må begge ud og lappes sammen. Kyle må kort tid efter lade sig udskifte.

12′ – Efter en dødbold opstår der klumspil, der kæmpes om bolden, hvorefter dommeren peger på 11 meter-pletten. Younes Bakiz skal tage sig af den store mulighed men Randers-keeper, Jonas Dakir, redder. Det var ellers en gyldes mulighed for at bringe sig i front.

14′ – Randers FC bringer sig foran på et hjørnespark, der af Saba Lobjanidze præcist bliver banket op ved modsatte trekantssammenføjning, hvor Bjørn Kopplin steg til vejrs og pandede bolden i mål. Om bolden var over stregen eller ej, var svært at vurdere. Målet bliver krediteret Lobjanidze.

25′ – Hurtig omstilling til FCR, bolden ender hos Younes, der bare skal afslutte, eller have sendt bolden på tværs – han vælger det sidste, men bolden ekspederes væk af Randers-forsvaret.

29′ – Flot opspil af FCR igen – bolden lægges skråt tilbage til Robert Daugaard Larsen, banker til bolden, der desværre overplacerer afslutningen med en hård inderside.

45′ – Younes Bakiz trækker ind i banen og afslutter, men desværre langt over mål.

Pause

53′ – Fint Randers-opspil ude til hurtig kant, der spiller ind til Alhaji Kamara, der afslutter kompetent helt ude ved stolpen – Marco må ud i fuld længde og give hjørne.

56′ – FCR forsvaret bliver overspillet – Vito Hammershøy Mistrati afslutter alene med Marco, men FC Roskilde-keeperen trækker det længste strå.

57′ – Efterfølgende hjørnespark – bolden ender tilfældigt hos indskiftede Emil Riss, der banker bolden på stolpen fra kort afstand.

69′ – FCR udligner. Indlæg fra højre side, der ikke bliver ordentligt clearet – bolden ender hos Younes Bakiz, der via stolpen sender bolden i netmaskerne til 1-1 og gør skaden god igen.

85′ – Finnur tæmmer en lang bold og spiller på tværs til Younes Bakiz, der der banker på mål, men bolden går lige forbi kassen.

91′ – Fra speakerboksen er det lige akkurat annonceret, at den ordinære spilletid er slut, da der sker det, der ikke må ske. Et koncentrationssvigt i FCR-defensive bliver kostbart – lynhurtige Saba Lobjanidzepå bryder igennem i FC Roskildes højre side og smider bolden på tværs til en udækket Emil Riis, der med en inderside kan sende bolden i mål til 1-2.

Man of the match: Lee Rochester

1 - 2
Fuld Tid