fcr-skive

FC Roskilde vs Skive

FC Roskilde skulle i sæsonens første hjemmekamp vise det spændte hjemmepublikum, hvor langt de er noget i forhold til at spille holdet sammen. Og den korte tid til trods, viste “Ørnene” mange gode takter.

Gæsterne fra Skive IK kom til Roskilde med tre point, som de fik i deres første kamp mod Næstved.

Det blev en meget lige kamp, og set over hele kampen, var resultatet vel egentlig fair nok.

Højdepunkter:

13′ – Robert sender en lang bold frem i feltet, hvor Younes Bakiz tager bolden til sig og afsutter. Keeperen presser ham til at sparke på stolpen.

22′ – “AB” sætter fart – han afleverer i dybden til Jessen, der spiller på tværs – bolden ender hos Monday, der desværre blev tacklet i skudøjeblikket, så afslutningen blev ufarlig. En super fin chance på en rigtig god omstilling.

33′ – Dhaflaoui driver bolden frem midt i banen – han stikker den til Monday, der spiller på tværs til Younes, som resolut afslutter, men desværre over mål.

PAUSE

53′ – “AB” sender et indlæg ind, men rammer den lidt forkert og er ved at snyde målmanden helt ude ved stolpen, og han må give hjørnespark.

55, – Mathias Pedersen trækker ind i banen, væk fra sin markering, hvorefter han banker den netmaskerne helt ude ved modsatte stolpe, uden chance for Vang i FCR-målet.

62′ – Skive slår en tværaflevering ind i feltet, hvor en Skivespiller kommer lige en postgang for sent til at få en ordentlig afslutning på.

78′ – Aflevering skråt tilbage i banen – Devrim banker på mål og holder den flot nede – Skive-keeperen klarer ved at bokse.

89′ – Hjemmeholdet sled for en udligning og den forløsende scoring endelig, da Lucas Rejnhold Steen sender en dejlig bold ind i feltet fra venstre side – Monday, der besidder en fantastisk springkraft, hænger længe i luften, inden han header bolden i mål. Fantastisk scoring – en fortjent scoring – en scoring der virkelig fik sat gang i Roskilde Idrætspark.

Dejligt, at FC Roskilde kunne sætte det ene point ind på kontoen. Efterhånden som gutterne spiller mere og mere sammen, begynder det at ligne noget. Holdet har en stor sult og udviser spilleglæde.

Denne spilleglæde kommer allerede i spil på torsdag, når turen går til Nordfalster, i Sydbank Pokalens 1. runde.

1 - 1
Fuld Tid
fcr-brønshøj

FC Roskilde vs Brønshøj 16-07-2019

FC Roskilde vs Brønshøj 16-07-2019

FC Roskilde spillede her til aften den fjerde træningskamp i opstartsfasen. Og det blev en ganske god træningskamp, hvor gæsterne – “hvepsene” fra Brønshøj – ikke gav Ørnene de helt store problemer. Sejren til FC Roskilde lød på 4-0, og der var muligheder for endnu flere mål.

FC Roskilde er stadig i opbygningsfasen i forhold til sæsonens spillertrup, og der var en del spillere, der viste sig frem på særdeles positiv vis. Af nye ansigter var midtbaneslideren Nicolai Olsen en fornøjelse af følge. Daniel Segev Jørgensen (der sidste år spillede i FC Helsingør, og inden da kom fra netop FC Roskilde) leverede flere sikre indgreb i forsvaret. Monday viste prøver på sin farlighed og hurtighed i front.

Første halvleg endte 3-0 og målscorerne var Nicolai Jessen, efter fin dyb bold fra ny anfører, Nicklas Halse, til højre back, Njai, der snød den fremstormende målmand, hvorefter han sender bolden ind til Jessen, der sikkert sender den i kassen.

2-0 målet blev sat ind af Monday, der netop har skrevet kontrakt med FCR. Han tacklede selv målmanden, der var for længe om at afvikle situationen, hvorefter Monday kunne trille bolden i det tomme mål.

Robert scorede 1. halvlegs sidste mål, efter fint indlæg fra Younes på venstrakanten. Robert stod helt fri ved modsatte stolpen og kunne roligt sætte bolden i mål.

I pausen blev flere spillere byttet ud og omrokeret, hvilket ofte giver lidt mindre stabilt spil, indtil folk “falder på plads” og får spillet sig ind i kampen.

FCR var dog aldrig truet og Jessen stod for kampens sidste scoring, halvvejs ind i 2. halvleg, efter en dyb aflevering af Robert.

Holdet i .1 halvleg: Frederik Vang, Njai, Daniel Jørgensen, Stefan Hansen, Lucas Rejnhold Steen, Nicklas Halse (anfører), Nicolai Jessen, Nicolai Olsen, Robert Larsen, Younes Bakiz og Monday.

Holdet 2. halvleg: Frederik Vang, Daniel Jørgensen, Stefan Hansen, Kyle McLagan, Lucas Rejnhold Steen, Nicklas Halse (anfører), Nicolai Jessen, Renato, Robert Larsen, Younes Bakiz og Mileta.

Bænk: Devrim, Grening, Rehder, Ramzi.

Alt i alt en rigtig fin indsats af drengene, der fik tanket selvtillid. Humøret og kampgejsten fejlede i hvert fald ikke noget her til aften i Roskilde Idrætspark.

4 - 0
Fuld Tid
fcr-nfc

FC Roskilde vs Nykøbing FC 13-07-2019

FC Roskilde vs Nykøbing FC 13-07-2019

2 - 1
Fuld Tid
fcr-næstved

FC Roskilde vs Næstved 26-06-2019

FC Roskilde vs Næstved 26-06-2019

Efter en turbolent sommerpause, hvor flere spillere har forladt FC Roskilde, var det her til aften tid til første testkamp frem mod sæson 2019/2020, hvor der er første turneringskamp den 28. juli ude mod Viborg.Kampen blev spillet i Roskilde Idrætspark og gæsterne var Næstved, der efter en flot sæson også har sagt farvel til flere spillere og cheftræneren.Testkampen blev afviklet over 3 x 30 minutter, og man kunne måske forvente et FCR-hold, der ville lide uder den store spillerafgang – men det blev faktisk ikke tilfældet.Ny cheftræner, Christian Iversen, styrede tropperne fra sidelinjen, sammen med ny assistentræner, Mark Jensen og Talentchef, Per Henning Jensen.Gutterne gik frisk til sagen, og spillede meget direkte – de fightede og spillede med stor selvtillid.Holdet var: Frederik Vang Larsen, Stefan Hansen (anfører), Kyle McLagan, Lucas Rejnhold (U/19), Nicklas Halse, Mikkel Thygesen, Mathias Kisum, Younes Bakiz, Nicolai Vallys, Nicolai Jessen og  Morten Nielsen.

Bænk: Daniel Stenderup, Robert Larsen, Mathias Rehder (U/19), Sebastian Blynov (U/19), Oliver Juul (U/19), Sebastian Kroner (U/19), Dawda Ngum (prøvespiller), Mads Olsen (prøvespiller).

Kampen endte med et 1-2 nederlag, fordelt med et mål i hver periode. Gæsterne kom foran, men Stefan Hansen havde kort efter et farligt hovedstød, hvor Næstved-målmanden må hente helt oppe under overliggeren.

FCR vandt anden periode og målet var flot – Morten Nielsen driver bolden frem midt i banen i høj fart – Nicolai Vallys “overlapper” på venstre side – han modtager bolden fra Morten, hvorefter han sikkert sætter den ind i modsatte side.

Kisum havde en flot aktion, hvor han sprintede fra alt og alle over en halv banelængde, inden han afsluttede – dog lige forbi mål.

Kampen blev afgjort i sidste periode, hvor Næstved sendte en lang diagonalaflevering, der åbnede forsvaret – unge Oliver Juul fik ikke afvist, og kort tid efter lå bolden i nettet bag indskiftede keeper, Sebastian Blynov.

FCR var tæt på udligning et par gange. Først sender Kisum et frispark på stolpen og kort tid efter header Jessen på overliggeren, efter en super fint indlæg fra højre side.

Så alt i alt blev det en godkendt indsats og gutterne fik vist gode takter.

1 - 2
Fuld Tid