viborg-fcr

Viborg vs FC Roskilde 05-05-2019

Viborg vs FC Roskilde 05-05-2019

FC Roskilde var på pointjagt i Viborg i dag. Bussen kørte fra Roskilde kl.8:25 og kl 13:45 stod de – til lejligheden – hvidklædte Ørne klar på det flotte Energi Viborg Arena.

I første halvleg var spillet meget lige og begge hold spiller sig et par gode muligheder, uden de dog bliver helt farlige. Viborg går dog til pausen på en straffesparksscoring.

2. halvleg er ikke gammel – stadionuret viser 49 minutter, da Emil Nielsen udligner til 1-1, også på et straffespark. I denne periode var det som FCR havde overtaget.

Men efter udligningen var det som om, Viborg skruede op for tempoet og lagde et tungt offensivt pres. Resten af kampen var Viborg det bedste hold, og uden et par flotte redninger af Frederik Vang, havde hjemmeholdet scoret flere mål. Det blev til 3-1, og sejren var fortjent. Viborg var det bedste hold, set over hele kampen.

Spændingen i bundstriden er stadig intakt – Hvidovre slår Næstved, som FCR i øvrigt møder ude på onsdag, FC Helsingør taber på hjemmebane 1-2 til Fremad Amager og længe så det ud til, at Thisted ville få et point hjemme mod formsvage Nykøbing FC. Nykøbing vinder dog 0-1 på et mål i overtiden.

Endnu en super spændende runde i NordicBet LIGA’en er overstået – Hvidovre og FC Roskilde byttede plads, og intet er endnu afgjort, hverken i top eller bund.

Højdepunkter:

10′ – Fint kombinationsspil af FCR – bolden lander hos Robert, der tager et par træk og banker på mål, Viborg-keeper, Ingvar Jónsson, må give hjørnespark.

30′ – Jeppe Grønning sender en lang aflevering i dybden, hvor Sivebæk kommer på bolden før “Nille” – Vang stormer frem og må lave straffespark. Sivebæk omsætter det selv til 1-0.

40′ – Fine kombinationer – bolden ender hos Jeppe Illum, der afslutter – bolden reddes på stregen af forsvarspiller.

Pause

49′ – Nille slår et indlæg, og bolden spirnger op på hånden af Nikko Boxall, og dommeren peger på 11 meter-pletten. Emil Nielsen udligner sikkert.

53′ – Illum afslutter fint, men keeperen klarer den

53′ – En hurtig omstilling bringer Agger alene med Vang – stærkt spillende Vang vinder duellen.

64′ – Langt indkast af VFF, Albers header på mål – Vang klarer flot helt oppe ved overliggeren.

65′ – På det efterfølgende hjørnespark kommer Vang ikke helt ud til bolden, da der står en klump spillere foran ham – bolden ender tæt under mål, hvor den heades ind til 2-1 af Simon Trier.

71′ – Tilfældig bold bringer Morten Beck alene med Vang – igen viser Vang klasse og snupper bolden.

74′ – VFF sender en lang bold ind i feltet til bag stolpen, hvor den heades ind foran mål – her dukker Morten Beck op og flugter kuglen i nettet til 3-1.

84′ – VFF spiller Mikkel Knudsen fri i højre side. Han tager et træk og afslutter fladt ved nærmeste stolpe – Vang er på plads med en fin aktion.

3 - 1
Fuld Tid
viborg-fcr

Viborg vs FC Roskilde 16-09-2018

Viborg vs FC Roskilde 16-09-2018

Det var top mod bund, da Lønstrup og Bredal fik debut for FC Roskilde.

Man kunne nu ikke se det på spil, chancer og fightervilje, at det var top mod bund. Og som det ofte kendetegner et hold, der ikke har tur i den, og dermed ligger i den tunge ende af tabellen, var det “stolpe ud” for De lysblå, der i dag spillede i det nye helt sorte PUMA-udebanetøj. Endda hele to gange – begge gange var det Nøhr, der var på spil.

Der var en fin attitude hos Ørnene og gutterne forsøgte at følge den lagte “gameplan” – det så alt i alt rigtig fornuftigt ud. Pausestillingen var 1-1, men ingen kunne have rynket på næsen, hvis FC Roskilde havde ført med en pind eller to på det tidspunkt.

Fem ærgerlige minutter i 2. halvleg var desværre nok til, at Viborg kom på 3-1. Her viste FCR dog, at i stedet for at gå ned med flaget, hev gutterne sig op ved nakkehårene, og fortsatte deres spil. Det var dejligt at se. Der gik heller ikke længe før Emil Nielsen kan sende bolden i netmaskerne til 3-2. Her var kun spillet 58 minutter.

Herfra bølger kampen frem og tilbage, men der bliver ikke scoret yderligere. FCR måtte acceptere et 3-2 nederlag, men for pokker, hvor havde det dog været både rart og helt fortjent, hvis FCR kunne tage det ene point med hjem fra Viborg.

Højdepunkter:

9′ – VFF sender et indlæg hårdt ind fra højre – Bonde header foran Gundelach med ned i jorden og over mål.

15′ – Mikkel Nøhr dribler ind i banen – sætter 3-4 mand og afslutter fladt med stolpen redder for hjemmeholdet. Super fin aktion af Nøhr, der viste mange fine ting i dag og viste, at han er tilbage fra sin skade i stærk form.

22′ – FCR bringer sig foran 0-1. Direkte frispark fra Mikkel Nøhr, der suser hele vejen ind imellem venner og fjender og snyder keeperen – bolden går ind ved modsatte stolpe.

27′ – Igen direkte frispark til FCR – Nøhr er igen ved at overraske målmand Ingvar Jónsson, der dog får skubbet bolden til hjørnespark.

37′ – Indlæg fra venstre – Jeppe Grønning trykker af – Superredning af Schram.

38′ – Indlæg igen fra venstre – Schram går desværre fejl af bolden og FCR laver selvmål og laver dermed balance i regnskabet.

39 – Nøhr viser igen høj klasse – laver tunnel på sin direkte modstander og lopper så bolden over den fremstormende keeper – igen rammer bolden stolpen.

44 – Viborgs Christian Moses afslutter fladt – men lige forbi mål. Shcram følger den til dørs og har styr på den.

Pause

49′ – Mikkel Knudsen får bolden uden for feltet, men venstre inderside drejer han ind helt ude ved stolpen til 2-1. Han fik lidt for meget tid, da FCR defensiven var lidt for passive.

54′ – Viborg bryder igennem i venstre side efter et FCR boldtab – et flot cut back til Nicklas Røjlkjær, der ubesværet kan sende bolden i netmaskerne til 3-1. Her kunne FCR været knækket – men ikke denne gang. Der blev kæmpet videre og den reaktion var rigtig flot.

58′ – Viborg kan ikke rigtig komme ud af deres forsvarszone – Thygesen erobrer bolden, der springer hen til Emil Nielsen, der omringet af et par Viborgspillere får sparket bolden i kassen til 3-2.

73′ – Emil holder fast i bolden i venstre side – sender den ind til Nøhr ved feltet – han vrider sig fri og afslutter højt, men keeperen bokser til hjørnespark.

85′ – Nøhr samler bolden op efter klumpspil i feltet – han slår en flad hård inderside, bolden rettes af og sniger sig lige uden om modsatte stolpe. En udligning havde absolut været fortjent.

5 minutters tillægstid.

FC Roskilde fightede til sidste dommerfløj, men tiden løb ud og Ørnene måtte se i øjnene, at det var lige ved og næsten i dag. Men der er mange positivie ting at arbejde videre med for Lønstrup & co.

3 - 2
Fuld Tid

Viborg vs FC Roskilde

0 - 2
Fuld Tid