fcr-hbk 21082019

Kamp referat

Roskilde Idrætspark dannede rammen om lokalderbyet mellem FC Roskilde og HB Køge – en kamp, der altid byder på spænding og fight så det slår gnister. I dag var ingen undtagelse, for der var både spænding, tænding og en masse mål. Banen var igen rigtig fin og sommervejret viste sig fra sin bedste side. Det var en perfekt aften til fodbold og de 874 tilskuere blev underholdt. 

Igen i dag blev FC Roskilde ramt af en skade tidligt i kampen – denne var den uheldige spiller søndagens matchvinder, Robert Daugaard Larsen – hvilket gjorde, at cheftræner Christian Iversen var nødt til at bruge en udskiftning allerede efter 14 minutters spil. Devrim Sahin gjorde et fint indhop.

Spillet bølgede generelt frem og tilbage og der skete noget i begge ender af banen. FC Roskilde kom bagud, viste stærk moral og bragte sig op på 2-1, efter en pausestilling på 1-1. Gæsterne fra HB Køge kunne dog til sidst trække sig sejrrigt ud af opgøret, men FC Roskilde havde stor ære af kampen.

Gutterne havde dog hellere ønsket sig point end at falde med ære, og set over hele kampen, havde det også været rimeligt med en pointdeling.

Rimeligt eller ej – i dag blev det til et smalt 2-3 nederlag, og spillerene er naturligt nok skuffede. Men der var mange gode præstationer og der er en masse godt at bygge på – så det er bare “op på hesten” og så ud på træningsbanen og arbejde videre med tingene.

Søndag går det løs igen i jagten på point. Turen går til Hvidovre, der her til aften spillede 0-0 mod Fremad Amager. Kampen fløjtes i gang kl. 13:45.

Højdepunkter:

13′ – Efter et par fine kombinationer i venstre side, landede bolden hos Souheib, der tørt trykkede af fra en spids vinkel, med lige på Kevin Mendoza i HBK-målet, der ikke havde de store problemer med at snuppe den.

17′ – HBK sendte en lang bold frem, der snød FCR-forsvaret – Vang stormede frem, men var kommet på skovtur – Martin Koch Helsted var dog uskarp og loppede bolden over Vang men forbi mål.

29′ – FCR broderede sig op gennem banen og efter flere flotte kombinationer endte bolden igen hos kaptajn Halse, der afsluttede midt for målet – men desværre gik bolden lige over mål.

30′ – I efterfølgende situation gik det galt fot FCR. HBK sendte bolden fra venstre på tværs i feltet – FCR-forsvaret får ikke afvist, Jakob Johansson headede bolden ind foran mål til en alt for fri Martin Koch Helsted, der denne gang ikke svigtede.

37′ – HBK udspillede FCR – Koch Helsted afsluttede på stolpen, bolden sprang i spil igen, men her får FCR clearet situationen.

40′ – FCR udlignede til 1-1 på et flot mål. Souheib lavede en dobbelt tunnel midt på bannen – spillede bande med Monday for derefter at sende den ind foran mål, hvor Abdoulie “AB” Njai flot holdte bolden nede da han uimodståeligt tæskede den i kassen til 1-1.

Pause

50′ – Mileta bliver sendt afsted med en lang bold, der ligger perfekt lige ind over midtforsvaret. Mileta holder farten og på rette tidspunkt banker han bolden i kassen til 2-1.

69′ – Mark Gundelach sendte en perfekt bold ind i feltet, Koch Helsted vinder luftduellen og bliver dobbelt målscorer, da han header bolden fordi Vang i FCR-målet.

76′ – HBK scorede det afgørende mål, da de bragte sig foran 2-3, efter et indlæg fra højre side, der landede ved modsatte stolpe hos Liam Jordan, der havde revet sig fri fra sin markering, Han helflugtede bolden i kassen tæt under mål, uden chance for Vang.

Detaljer

Dato Time Liga Sæson Fuld Tid Tilskuere
21/08/2019 19:00 1.Division 2019-20 90' 874

Stadion

Roskilde idrætspark
4000 Roskilde, Denmark

Resultater

Klub1. Halvleg2. HalvlegMålResultat
FC Roskilde112Tabt
HB Køge123Vundet

FC Roskilde

Lucas Rejnhold Steen Forsvar
Monday Bassey Etim 14 Angriber
Abdouille Njai (AB) Forsvar 40'
19'
Dawda Ngum Forsvar
Daniel Segev Jørgensen Forsvar
Mileta Rajovic Angriber 50'
Souheib Dhaflaoui Angriber
Anton Kühl Pedersen Midterforsvar
Devrim Sahin 27 Midtbane
Nicklas Halse Forsvar/Midtbane
Younes Bakiz Angriber
Robert Larsen Midtbane
Frederik Vang Larsen Målmand
2 1

HB Køge

Mål
2
0
Assists
0
0
Gule Kort
1
0
Røde Kort
0
0