FC Fredericia vs FC Roskilde

FC Roskilde leverede en god indsats, men løb tør for tid i jagten på 3-3 målet, der kunne havde givet det første Roskilde-point i NordicBet LIGA’en.

FC Roskilde skulle fredag aften forsøge at komme på tavlen i NordicBet LIGA’en, og hente point i Fredericia på Monjasa Park. Der var ingen tvivl om, at FC Fredericia måtte påtage sig favoritrollen, da de inden kampen lå lige i hælene på det suveræne førerhold , OB.

FC Roskilde kom fint fra start og kunne allerede efter otte minutters spil bringer sig foran med 0-1. Først sendte lynhurtige Roni Arabaci bolden ind foran mål, men bolden gik hele vejen forbi målet. Arman tog den til sig og bankede den på overliggeren – bolden endte igen hos Roni, der sendte den i feltet, hvor Emil Nielsen gik i luften og headede bolden i mål. Keeper, V. Birksø, fik hånden på bolden, men kunne ikke afværge scoringen.

Desværre gik der ikke længe, inden hjemmeholdet slog tilbage. De viste deres offensive evner og leverede en lille halv time med den effektivitet og kynisme, der har givet dem deres placering i rækken. Uret viste 11 minutter, da en hurtig omstilling endte i venstre side hos Agon Mucolli. Han susede afsted, trak ind i banen og afsluttede fladt – bolden gik i mål helt ude ved modsatte stolpe.

Fredericia var ikke færdige og de blev flere gange farlige foran Roskilde-målet. De spillede direkte og med hurtige kombinationer. Der var spillet 25 minutter, da hjemmeholdet sendte en lang aflevering ud i højre side til Gustav Marcussen. Han trak ind i banen, tæt fulgt af Oliver Juul – Marcussen afsluttede fladt, bolden ramte Schkolnik på foden, bolden ændrede retning og snød Brylov.

Små ti minutter senere sendte hjemmeholdet en flad afslutning fra kanten af felt mod mål – Brylov klarer flot i to omgange – der blev dog vinket for offside i det andet forsøg.

Fem minutter senere var Fredericia på spil igen. Denne gang med et flot mål. De sender en lang bold fra egen banehalvdel helt ned bag Montell – en flot nedtagning og en tværaflevering til Asbjørn Bøndergaard der kan satte en inderside på og bragte hjemmeholdet foran 3-1, hvilket også var stillingen ved pausen.

FC Roskilde kom godt ud til 2. halvleg og efter 52 minutters spil havde Roskilde en hurtig omstilling, hvor bolden blev sendt frem til Emil Nielsen, der resolut spillede den videre til Arman, som i fuld fart flot tager bolden med sig, rykkede fri og udplacerede målmanden til 2-3.

FC Roskilde havde bolden mere og mere – det var som om Fredericia ville forsvare føringen hjem.

68 minutter er spillet. FCR satte et fint opspil op – bolden endte hos Roni Arabaci, som trak ind i banen og afsluttede hårdt, men desværre lige over mål.

Lidt senere byggede Roskilde igen op – et indlæg endte hos Mikkel Juhl Andersen der afsluttede fint, men lige på målmanden. Den havde fortjent en bedre skæbne.

Hjemmeholdet var stadig med og i overtiden viste Marco Brylov sin klasse med en stærk fodparade.

FC Roskilde pressede altså på i store dele af 2. halvleg og blev mere og mere farlige – udligningen lå i luften, men til sidst løb Roskilde tør for tid. Dommeren fløjtede af efter godt fire minutters overtid. Ærgrelsen hos FC Roskilde var til at få øje på. “De lyseblå” havde leveret en god indsats, specielt med en stærk 2. halvleg, hvor de sad på en stor del af spil og chancer og spillede generelt en god gang fodbold.

3 - 2
Fuld Tid
fredericia-fcr

FC Fredericia vs FC Roskilde 06-11-2019

FC Fredericia vs FC Roskilde 06-11-2019

Det var et råkoldt Monjasa Park i Fredericia, der dannede rammen om den udsatte kamp med FC Fredericia og FC Roskilde.

FC Roskilde skulle forsøge at fortsætte den gode trend fra de seneste to kampe. FC Fredericia ligger dog ikke i top tre uden grund. Det blev en svær opgaven for FC Roskilde, der spillede fint med, men savnede skarpheden på den sidste tredjedel af banen.

Hjemmeholdet producerede ikke chancer i overflod, men var effektive, når de fik dem. De scorede et mål i hver halvleg. Den sidste halvdel af 2. halvleg overtog FC Roskilde spillet og pressede på for en scoring – men i dag lykkedes det desværre ikke.

Højdepunkter:

3′ – Fint opspil ud af et hårdt pres – bolden drives frem og ender hos Lee, der afslutter ved nærmeste stolpe. Fredericia-målmand, Alexander Nybo, får lige hånden på og giver hjørnespark

7′ – Hjemmeholdet trykker på – afslutter tæt under mål – men får hjørnespark – på det efterfølgende hjørnespark rettes bolden af, og triller på overliggeren.

9′ – Flot opspil i venstre side – cut back til Lindberg der afslutter resolut – ,målmanden må give hjørnespark.

23′ – FCF’s Martin Mikkelsen afslutter fra kanten af feltet – Vang ser ud til at have styr på bolden, der sniger sig lige over mål.

38′ – FCF sætter et hurtigt kombinationsspil op, Jessen bliver overspillet – bolden sendes på tværs ind i det lille felt, hvor en udækket Lukas Enebolden nemt kan sætte bolden i mål til 1-0.

Pause

56′ – Dødbold i hjemmeholdets højre side – Mucolli afslutter fladt ved nærmeste stolpe og overrasker Vang i FCR-målet. Bolden smutter ind til 2-0.

62′ – Mucolli afdribler FCR -forsvaret og afslutter fladt, men Vang er denne gang på plads med en fodparade.

74′ – Philip Rejnhold løftet bolden frækt ind i feltet, hvor indskiftede Grening dukker op – han får desværre ikke kontrol på bolden og den smutter ind til målmanden.

86′ – FCR har bolden i mål, efter et frispark, der smides ind i feltet mellem venner og fjender – linjedommeren vinker for offside. Svært at bedømme i menneskemængden.

88′ – Lee afslutter flot fra venstre side – keeperen må ud i fuld længe og give en ripost – denne lander hos Njai, men han står i offside-position.

3 min. tillægstid.

2 - 0
Fuld Tid
fcr-fredericia

FC Fredericia vs FC Roskilde 02-05-2018

FC Fredericia vs FC Roskilde 02-05-2018

udsat fra 11. april 2018.

FC Roskilde spillede i aften den udsatte kamp mod FC Fredericia, der sidste onsdag blev sendt ud af DBU Pokalens semifinale med 0-1 mod Silkeborg, på et selvmål.

Man kunne tro, at det måske havde fået hjemmeholdet til lidt “at tabe pusten” – men det så ikke ud til at være tilfældet. Efter en lige start, satte de rød blusede sig mere og mere på kampen, og de fleste, og de farligste, tilbud i 1. halvleg stod der FC Fredericia på – uden det dog blev til scoringer. Ørnene så ud til at savne energi.

FCR starter 2. halvleg med mere energi og fået bedre fat i spillet. Ørnene kommer også frem til flere offensive tilbud. De sidste 20 minutters tid kommer hjemmeholdet dog igen mere ind i kampen og bliver igen farlige. Ingen af holdene viser den nødvendige skarphed og formår derfor ikke at score.

Højdepunkter:

1′ – Emil opsnapper en bold, FCF ikke får clearet, bolden sendes videre til Morten Nielsen og til sidst lander den hos Thygesen, der forsøger at loppe over keeper, Alexander Nybo, men han får afværget en lyn-scoring fra FCR.

11′ – FCF viser tænder for første gang – et indlæg fra højre går hele vejen igennem til bagstolpen, hvor Anders Nielsen bliver overløbet, man afslutningen bliver sendt langt over mål.

20′ – Andreas Oggesen tæsker et langskud afsted fra kanten af feltet, som Schram må give hjørnespark på.

24′ – FCF slår et fladt indlæg fra venstre til Letort, der afslutter resolut, men bolden rettes af og går til hjørnespark.

32′ – En lang bold hopper over kaptajn Hansen og bringer Letort i fri position – han får dog overplaceret afslutningen, så den lusker lige forbi stolpen.

PAUSE

52′ – Valon slår frispark ind i feltet – Morten Nielsen header flot på mål – keeperen må give hjørnespark.

61′ – Nøhr samler en løs bold op og trykker af fra disatncen – bolden suser lige over mål og rammer bøjlen, der holder nettet.

74′ – FCF afslutter i sidenettet.

77′ – Denis Fazlagic sparker et direkte frispark på overliggeren. Schram så dog ud til at have kontrol over situationen.

80′ – FCF er igen farlige, men bolden suser på tværs i feltet, uden nogen sætter en fod på.

Tillægstid: 2 minutter.

Det blev en lidt mat affære, hvor ingen af holdene rigtigt formåede at sætte afgørende ind og afgøre kampen til egen fordel. Derfor blev en af de lidt kedelige 0-0 kampe, som – når alt kommer til alt – var et rimeligt resultat i aften.

Allerede lørdag skal FCR igen en tur til jylland, når de tørner sammen med Esbjerg.

0 - 0
Fuld Tid
fredericia-fcr

FC Fredericia vs FC Roskilde 20-08-2017

FC Fredericia vs FC Roskilde 20-08-2017

Både hjemmeholdet og os selv kom til dagens kamp med en sejr og selvtillid i bagagen. En regnvåd bane lagde op til hurtigt spil – desværre for os, var Fredericia hurtigst ude af starthullerne.
I pausen blev der taget fat, og et Roskilde-hold med fornyet energi og gåpåmod, kom som skudt ud af en kanon efter pausen. Drengene arbejde sig frem til en sejr, således at sejrstimen nu lyder på to sejre i NordicBet Ligaen – og vi kravler op på fjerdepladsen i tabellen.
I kampens døende minutter blev unge Claes Meinert kaldt hen til René – det udmøntede sig få sekunder senere til en debut. Et stort tillykke til Claes med første officielle seniorkamp i den lyseblå trøje.
Højdepunkter:
4′ Allerede efter 4 minutters spil kunne Frederik Vang pille bolden ud af eget net, da Esben Petersens hjørnespark svævede direkte i mål ved bagerste stolpe.
15′ Bo Storm kunne notere sig for vores første reelle afslutning, da han fra lang afstand, prøvede at loppe bolden mod fjerneste hjørne – bolden endte dog på den forkerte side af nettaget.
23′ Mathias Gehrt stod klar ved frisparksbolden 10 meter inde på Fredericias banehalvdel. Hans spark sejler igennem venner og fjender, mens Stenderup kaster sig efter bolden. Desværre ender den i hænderne på keeperen.
25′ Kort efter brændte det på i vores ende, da Anders Holvad smart kom forbi vores forsvar – heldigvis var Vang klar, og lang som han er, fik han reddet bolden.
PAUSE
54′ Bo Storm modtog bolden ved midten, hvorefter han drev bolden mod baglinjen. Han smækkede bolden afsted, og ved bagerste stolpe stod Mathias Gehrt klar til at flugte bolden i mål – og så stod den 1-1.
56′ Kort efter vores udligning var Fredericia igen klar i vores ende, hvor de prøvede sig af med et langskud – bolden endte heldigvis for os, lige over mål.
64′ Bo Storm var kampen igennem udfordrende i hans spil. Denne gang prøvede han sig af fra kanten af feltet – hans afslutning tvang Fredericia-keeperen ud i en fin redning.
66′ I en anden halvleg med rigeligt af chancer, bankede hjemmeholdet hurtigt på i vores ende igen. Dennis Høegh var tæt på i to omgange, først prøvede han at dirigere bolden i mål med kroppen, og efterfølgende med hælen – Frederik Vang var dog på plads og dobbeltklarede fornemt.
68′ Bo Storm var endnu en gang på spil på kanten, hvor et fladt indlæg ved forreste stolpe endte for fødderne af Morten Nielsen, der desværre ikke fik ordentlig ram på bolden.
70′ Mikkel Thygesen røg til jorden i feltet – dommer Jakob A. Sundberg fløjtede og pegede på pletten. Straffespark til os. Morten Nielsen gik til bolden – og bankede den sikkert i nettet, til stillingen 1-2.
Løse chancer i begge ender blev afværget de sidste tyve minutter, og vi kæmpede os frem til sæsonens anden sejr. Allerede på onsdag skal drengene i kamp igen, når lokalopgøret mod HB Køge fløjtes i gang i Roskilde Idrætspark.
1 - 2
Fuld Tid