lyngby-fcr
4 - 0
Fuld Tid

Kamp referat

Lyngby vs FC Roskilde 25-11-2018

Efterårets sidste kamp skulle være “fem på stribe” for FC Roskilde – fem kampe i streg uden nederlag. Hjemmeholdet så ud til at være “et slagent mandskab”, med en formkurve helt i bund og en placering under stregen. Vores drenge havde leveret strålende de seneste fire kampe, så det lovede godt for dagens kamp.

Men NordicBet LIGA’en viste sig igen fra sin mest uforudsigelige side – både i denne kamp, men også i flere af de øvrige kampe i rækken.

Ørnene var ikke rigtig klar og de udstrålede ikke den selvtillid, men nok kunne forvente, og som de har gjort de senere kampe. Det var som om Lyngby var hurtigere i tanke og handling og de hvidklædte FCR-spillere kom ikke først på ret meget. Holdet formåede dog at holde Lyngby fra scoringer i 1. halvleg.

Men man skulle dog ikke ret langt ind i 2. halvleg, før det gik galt, og så var det som om holdet kollektivt faldt lidt sammen.

Først til sidst, hvor alt blev kastet frem på banen for at pynte på resultatet, havde Ørnene to afslutninger på træværket, men bolden ville ikke ind over målstregen i dag.

Højdepunkter:

10′ – Lyngbys Ørnskov sparker på overliggeren efter kort aftræk.

15′ – FCR sender en “befrier” ud af forsvarsområdet – Kevin Tshiembe misser opspringet på bolden og Emil får en friløber i en ønskeposition – ham trækker ind i banen og afslutter til modsatte stolpe, men bolden mangler fart og præcision og går forbi målet.

28′ – Emil sender en hælaflevering ind i banen til Nicolai Jessen, der dribler på tværs og afslutter, men han tackles i afslutningsøjeblikket.

34′ – Mathias Hebo afslutter hårdt ved nærmeste stolpe, og Jannich Storch må ud i fuld længde for at bokse til hjørne.

45′ – Sidste aktion i 1. halvleg – Indlæg fra Lyngbys venstre side. Oliver Lund stiger udækket til vejrs og header, men over mål.

Pause

53′ – Stefan Hansen får ikke clearet bolden godt nok – den spilles ind i mellem midterforsvaret, hvor farlige Gustav Marcussen via stolpen kan bringer Lyngby foran 1-0.

58′ – Marcussen spiller Hebo i fri position, hvor Hermansen ikke når hen for at dække op – Hebo kikser afslutningen og sender bolden forbi mål.

63′ – Lyngby bringer sig foran 2-0. Indlæg fra højre side, hvor Adnan Mohammad stiger op og udækket header i mål.

74′ – FCR lægger pres på hjemmeholdet. Bolden går tilbage til Anders Nielsen, der forsøger med at banke et hårdt indlæg, i stedet for mere sikkert at løfte bolden ind i feltet – det giver Lyngby en hurtig omstilling, der sender Corlu alene afsted og han udplacerer Storch til 3-0.

78′ – Lyngby får igen en omstilling – igen ender bolden hos Corlu, der foran mål klinisk tæsker bolden op i krogen til 4-0.

86′ – Hjørnespark til FCR – Stefan Hansen snitter bolden med hovedet, og bolden tager modsatte stolpe.

87′ – Kampes sidste store chance. Kisum sender et fint indlæg ind i feltet, hvor Kyle McLagan header på overliggeren.

Efter fire minutters tillægstid endte det med et rigtig trist nederlag at gå på vinterferie med, og en placering lige over nedrykningsstregen. Ærgerligt at lukke efteråret på den måde, når man tænker på det flotte comeback gutterne senest har lavet. Men i dag var Lyngbys sejr fortjent. Ingen tvivl om det.

FCR har samme antal point (20) og samme målforskel (-6) som Hvidovre, men har scoret 33 mål, hvor Hvidovre har scoret 26. Rækken bliver igen “klemt mere og mere sammen” – bundholdet vandt og topholdet tabte, og der er kun 10 points forskel fra 3. pladsen til sidstepladsen.

Sidste træning er 7. december, hvorefter gutterne går på en måneds velfortjent vinterpause.

Detaljer

Dato Time Liga Sæson Fuld Tid Tilskuere
25/11/2018 13:45 1.Division 2018-19 90' 1062

Stadion

Lyngby Stadion
Lundtoftevej 53, 2800 Kongens Lyngby, Denmark

Resultater

Klub1. Halvleg2. HalvlegMålResultat
Lyngby Boldklub044Vundet
FC Roskilde000Tabt

Lyngby Boldklub

FC Roskilde

Patrick Da Silva 5 Angriber
Daniel Stenderup Forsvar
Nicklas Halse Forsvar/Midtbane
Nicolai Jessen Midtbane/Angriber
Mikkel Nøhr Christensen Midtbane/Angriber
Nicolai Vallys Midtbane/Angriber
Andreas Hermansen 27 Forsvar/Midtbane
Emil Nielsen Angriber
Stefan Hansen Forsvar
Jannich Storch Målmand
Anders Nielsen Forsvar/Midtbane
Mathias Kisum 7 Midtbane
Kyle McLagan Forsvar
Robert Larsen 17 Midtbane
1
Mål
0
0
Assists
0
0
Gule Kort
0
1
Røde Kort
0
0