OB

OB blev stiftet den 12. juli 1887 og i 1889 kom fodbold og tennis på programmet, og klubben skiftede navn til det nuværende.

Klubben havde dengang til huse i Munke Mose i Odense. Først i 1968 flytter OB til Ådalen, hvor klubben stadig har til huse.

I 1916 bliver OB provinsmester for første gang og kvalificerer sig således til semifinalen om Danmarksmesterskabet. Her taber klubben 3-9 til de senere mestre fra B.93

Da Danmarksturneringen reorganiseres efter besættelsen placeres OB i 3. division, men rykker hurtigt op gennem rækkerne. Det sker ikke mindst i kraft af topscorerne Svend Jørgen Hansen (der i 1942 var blevet OB’s første landsholdsspiller) og Jørgen Leschly Sørensen, der i 1949 bliver solgt til den italienske storklub Atalanta.

Allerede i 1951 vinder OB sine første medaljer, da klubben tager sølv efter de suveræne danmarksmestre fra AB. Imidlertid begynder det at gå ned ad bakke for klubben i denne periode. Efter OB’s første nedrykning til 2. division i 1955 formår holdet aldrig for alvor at vende tilbage til toppen af dansk fodbold. På trods af oprykninger i 1957 og 1966 lykkedes det ikke for holdet at bide sig fast i 1. division før oprykningen i 1975

Lokalrivalerne fra B 1909 og B 1913 periode etablerer sig i denne periode i toppen af 1. division, og B 1909 vinder mesterskabet i både 1959 og 1964. Den intense lokalrivalisering kulminerer i 1973, hvor 28.000 tilskuere overværer 2. divisionskampen mellem “De stribede” og “De røde” på Odense Stadion. Kampen er stadig den gældende tilskuerrekord for OB på hjemmebane.

I 1974 kommer klubben i sin første landspokalfinale, hvor holdet taber 5-2 til Vanløse. OB’s Per Bartram kåres til pokalfighter.

I 1975 rykker OB atter op i første division. Denne gang har klubben imidlertid spillermaterialet til at begå sig i den bedste række, og blot to år senere kan OB hjemføre sit første danske mesterskab under træner Richard Møller Nielsens ledelse. OB’s Allan Hansen bliver både 1. divisions og kåret til årets Fodboldspiller i Danmark. En dobbelt-bedrift han gentager i 1981.

Mesterskabet betyder at OB i 1978 for første gang optræder i Europa cuppen for Mesterhold, hvor man dog allerede bliver sendt ud i første runde af Lokomotive Sofia fra Bulgarien.

Ricard Møller Nielsens hold er blandt de dominerende i dansk fodbold i denne periode. I 1980 hjemføres bronzemedaljerne og mesterskabet bliver vundet for anden gang i 1982. B 1909 bliver i samme år sidst og rykker ned i 2. division. OB cementerer i denne periode sin position som det bedste hold på Fyn. Da landspokalen for første gang kommer i hus i 1983, er OB regerende Danmarksmester og pokalmester, og vandt dermed for første – og hidtil eneste – gang “the double”. (<— Det er ikke The Double, det er forkert rækkefølge, da det ikke er samme sæson. OB har aldrig vundet The Double. Kalenderår/sæson passer ikke sammen, det skal være Pokalvinder i det samme år som Mester.)

Holdets succes skyldes bl.a. den stærke målmand Lars Høgh og Årets Fund i 1. division 1982, Keld Bordinggaard. Især Lars Høgh bliver over de kommende år en institution i klubben, og opnår i alt 817 kampe for OB’s førstehold.

I 1989 vinder klubben igen det danske mesterskab foran Brøndby IF. Profilerne på træner Roald Poulsens hold er udover Lars Høgh bl.a. midtbanespilleren Ulrik Moseby, forsvarsspilleren Johnny Hansen, samt angriberen Per Pedersen, der i 1997 sætter transferrekord for OB, da han skifter til engelske Blackburn Rovers for 25 mio. kr.

OB vinder i 1991 landspokalfinalen over AaB efter to målløse kampe, forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Da Idrætsparken er under ombygning spilles finalen hjemme på Odense Stadion. Det går imidlertid mindre godt i den nystartede Superliga. Efter grundspillet rykker OB ned i kvalifikationsligaen, hvor klubben dog med det samme igen vinder oprykning til Superligaen.

I 1993 vinder klubben sølv efter FC København og vinder landspokalen for tredje gang.

I 1996 vælger tennisafdelingen at forlade Odense Boldklub i håb om at få bygget en tennishal i Odense. Derfor stifter tennisafdelingen en selvstændig tennisklub i form af OB Tennis, der dog senere får navnet Tennis Club Odense for at adskille sig fra fodbold- og bordtennisafdelingen. Først i 2010 vedtager Odense Kommune, at der skal bygges en tennishal i landets tredjestørste by. Tennis Club Odenses udendørsbaner ligger i Ådalen på den modsatte side af Odense Å.

Da DBU i 1996 dropper slutspillet og kvalifikationsligaen og går over til det nuværende turneringsformat med 33 kampe, slutter OB igen med bronzemedaljerne. Selvom holdet bestod af en lang række profiler og klassespillere, fungerede spillet kun sporadisk for OB i denne periode, og i 1998 slutter OB sidst med blot seks sæsonsejre og rykker ned i den næstbedste række.

Selvom klubben suverænt vinder Faxe Kondi Divisionen (1. division) året efter, og dermed vender tilbage til Superligaen, har klubben svært ved at vende tilbage til dansk fodbolds absolutte top. Fjerdepladserne i 2003 og 2004 bliver højdepunkterne i en række middelmådige sæsoner for klubben, der dog i 2002 bliver pokalmester for fjerde gang med en 2-1- sejr over FC København i Parken. I 2006 vinder OB de første medaljer i 10 år, da træner Bruce Rioch fører holdet til bronze.

Sæsonen 06/07 bliver lidt af en blandet fornøjelse, da OB slutter som nummer fire i ligaen, selvom de med sejre i de sidste kampe. Forårssæsonen fik en dramatisk indledning, da Bruce Rioch valgte at forlade klubben i utide, efter den første hjemmekamp i sæsonen. Bruce Riochs officielle forklaring handlede om familiære årsager, men spekulationer i Tipsbladet har siden gået på, at Bruce Rioch i virkeligheden var utilfreds med, at han ikke fik økonomisk andel i salget af Nenad Novakovic til italienske Reggina. Sæsonen bliver dog alligevel reddet med Michael Hemmingsen og Uffe Pedersen bag roret, da OB vinder pokalturneringen, ved at slå FCK 2-1 i Parken. Dermed har OB for anden sæson i træk sikret sig kvalifikation til UEFA cuppen.

Fra sæsonen 07/08 bliver den tidligere landsholdsanfører og Randerstræner Lars Olsen ansat. Hans første sæson blev generelt en skuffelse. OB bliver slået ud af UEFA Cuppen inden gruppespillet, via to gange 0-0 og straffespark mod Sparta Prag, og i ligaen ender OB med stort besvær på 4.pladsen. Særligt hjemmebanestatistikken var skuffende, idet OB spillede 11 kampe uafgjort og kun vandt fem. 4.pladsen rakte til en kvalifikation til Intertoto-cuppen.

I 2008 og 2009 sælger klubben ud af sine største profiler, men det sker dog til meget høje priser. Først Ulrik Laursen til FC København for 17-20 mio. kr., Jonas Borring til FC Midtjylland for ca. 20 mio. kr. og sidst Djiby Fall til Lokomotiv Moskva for omkring 35 mio. kr. På trods af dette lykkedes det OB at sikre sig sølvmedaljer i Superligaen i sæsonen 2008-09. Dette skyldtes ikke mindst at OB i sommeren 2008 sikrede midtbaneprofilen Eric Djemba-Djemba på en fri transfer.

Siden har OB vundet sølv i både 2009 og 2010. Begge gange i hælene af topholdet FC København, og med Brøndby IF i hælene, hvilke er OB’s største rivaler i det nye århundrede. I 2009 købte OB Gambianeren Njogu Demba-Nyrén fra SK Brann, ved en byttehandel hvor nordmændene fik sendt David Nielsen den anden vej. Samme sæson blev brasilianeren Caca, købt fra Aab for et beløb på omkring 4 millioner kroner. De blev begge et stort løft for OB’s offensiv, da holdet i efteråret af Sæsonen 2009/10 endte på en førsteplads med et point foran FC København, men dog endte på en andenplads i slutningen af sæsonen, pga. bl.a. en langtidsskade fra Eric Djemba-Djemba og andre småskader. Andenpladsen gjorde holdet fortjent til en kvalifikationsplads i UEFA Europa League 2010-11, hvor holdet uden problemer slog bosniske Zrinjski Mostar, og skotske Motherwell, og kvalificerede sig derved til gruppespillet. I sommerens transfersæson 2010 skrev malisiske Kalilou Traoré fra kroatiske Istra under på en kontrakt, og AaB-spilleren Andreas Johansson flyttede også til Odense i samme transfervindue.

I vinterens transfervindue solgte OB deres anden målmand Alexander Lund Hansen og lod den indlejede Henrik Hansen blive i SønderjyskE. OB og trænerteamet bestående af Henrik Clausen og Thomas Helveg valgte desuden at løsrive Björn Runström, Njogu Demba-Nyrén, Caca, samt førstemålmanden Roy Carroll fra deres kontrakt. Der blev kun købt erstatninger på målmandskampen, hvor henholdsvis Stefan Wessels og Mads Toppel blev første og andenmålmand.